VEJLE AMT SEKTION

VELKOMMEN TILBAGE TIL LIVET


Med velvillig tilladelse af journalist Hans Haugaard

Artiklen har været i Helse nr. 4, 2004 under Vejle Amts sider

 

              Det var den 28. juli 2002. Den da 51-årige Jørgen Meier fra Kolding var nede for at hænge tøj op, og pludselig kunne han ikke holde på klemmerne. Det føltes underligt i venstre arm og ben.
             Alligevel formåede den kirurgiske overlæge på Kolding Sygehus at komme op på førstesalen i sit hus for at ringe til sygehuset.
             - Vi blev hurtigt enige om, at jeg skulle komme ind og få en scanning af hjernen. Så lagde jeg på og ringede til en veninde, jeg havde en aftale med samme eftermiddag. Jeg aflyste aftalen og bad hende ringe til Falck efter en siddende transport.

              - Efter jeg havde snakket med min veninde blev jeg dårlig igen. Jeg prøvede at holde fast i bordet men endte på gulvet med alle tingene fra bordet over mig.


Bevidstløs

              Jørgen Meier ringede op igen. Og nu bad han sin veninde om i stedet at ringe efter en liggende transport.
- Jeg kan huske, at jeg kom ind på Kolding Sygehus, hvor jeg skulle scannes, men så husker jeg ikke mere. Jeg blev dybt bevidstløs og vågnede først flere dage 
efter på Vejle Sygehus efter at have været en tur på Odense Universitets Hospital.

Havde mest lyst til at give op

              - Efter tre uger kunne jeg begynde at »sprælle« lidt, som Jørgen Meier udtrykker det.
             Men venstre arm hang slapt ned, og han var klar over, at venstre side var lammet. Han kunne ikke få fat i fingrene med modsatte arm, for han kunne ikke fornemme, hvor de var. Men han fik fat i skulderen og fulgte armen hele vejen ned for at få fat i fingrene. Som han havde frygtet, var fingrene helt bøjet sammen - noget han vidste, var særdeles kritisk, hvis de nogensinde skulle kunne bruges igen Så han begyndte at folde fingrene ud og holde dem i en 90 graders vinkel over knoerne, så de i det mindste havde en chance for at blive fingre igen

              Men ind imellem havde jeg mest lyst til at vende mig om mod væggen, lukke øjnene og kigge dybt ind i »mørket«. Det må jeg indrømme, fortæller Jørgen Meier.

Ville tilbage til livet

              Den 26. august 2002 husker Jørgen Meier tydeligt.
             - Det var den dag, jeg besluttede mig for at komme til at leve et liv igen. Og det var fra den dag, det for alvor begyndte at gå fremad, erindrer han.
             Da han tre måneder senere kom tilbage til 
afdelingen på Kolding Sygehus i kørestol blev han hilst med et: »Velkommen tilbage til livet«.
             - De havde ikke turdet håbe på, at jeg ville overleve hjerneblødningen. Den sad et meget kritisk sted og havde blandt andet gjort mig til analfabet.

Går til læsetræning

              Siden Jørgen Meier blev udskrevet fra Give Sygehus har han gået til øjentræning på sygehuset i Kolding med henblik på at blive bedre til at læse igen.
             - Det betyder meget for mig, og det går også fremad.
             Jørgen Meier er også blevet tilbudt et tre måneders ophold på Vejle Fjord med henblik på at lære at kompensere for de handicaps, han har fået. Indtil da har han hjemmehjælp hver morgen. Han forsøger selv at træne så godt som muligt, og så har han besøg af en hjælper fra Vejle Amts Støttecenter for Senhjerneskadede to gange om ugen.
             - Det er jeg utrolig glad for. De hjælper blandt andet med at få styr på de rudeku­verter, der er kommet ind ad døren siden sidst. 
            - For jeg må indrømme, at jeg har haft svært ved at overskue at få betalt alle regninger-ne, og det har jeg bestemt ikke været vant til. Før jeg blev syg, var der styr på den slags ting, siger Jørgen Meier.

Skal huske at bruge venstre hånd

Da Helse besøger Jørgen Meier er det Pernille Andersen, der er hans ergoterapeut, og sammen er de ved at lave mad.
             - Hun er hele tiden efter min venstre hånd. Den bruger jeg ikke, hvis jeg ikke hele tiden er opmærksom på det. Så hænger den bare slapt ned. Men den skal bruges for at bevare den smule funktion, den har tilbage - og om muligt at for­bedre den.
Omvendt skal den også bruges korrekt  - For hvis jeg holder kniven i højre hånd kan jeg glemme den venstre og komme til at skære i den, fordi den ingen følelse har.
            
- Derfor skal jeg hele tiden være meget bevidst om, hvad jeg gør. På den måde tager det lang tid at lave mad, og det gør mig træt. Men et af mine mål er at komme til at lave mad selv igen, og det skal jeg nok nå, siger en målrettet Jørgen Meier.

Støttecentret for senhjerneskadede
              Støtteordningen for senhjerneskadede har fungeret fra juni 2003 med udgangspunkt på Agtrupvej i Kolding. I marts åbnede tillige en filial i Vejle.

              Ordningen er et specialtilbud til senhjerneska -dede i Vejle Amt, som kommunerne kan vælge at bruge.

             -Vi henvender os primært til senhjerneskade-de. Det vil sige voksne mennesker, som har levet et almindeligt liv, men som så har fået en hjerneskade som følge af en hjerneblødning eller en blodprop, overfald, trafikulykker, forgiftning eller operation for en svulst i hjernen. Det fortæller lederen af Støttecentret. Lissi Borre Larsen.

  

Hjælp til at komme hjem
            
Folk, der har fået en senhjerneskade, tilbydes først intensiv træning på sygehus. Selvhjulpne kan efterfølgende tilbydes yderligere genoptræning på Vejlefjord eller Fogedvænget i Hedensted.

             -Når de udskrives derfra, kan vi efter aftale med kommunen tilbyde støtte i hjemmet, fortæller hun.

             -Vi tilbyder en specialindsats, hvor vi arbejder med at strukturere hverdagen for den senhjerneskadede og give et skub til igen at komme i gang med et indholdsrigt liv.

             Her er det vigtigt at få indlagt hvil i løbet af dagen. For en af de store vanskeligheder for senhjerneskadede er en voldsom træthed, som kan gøre det vanskeligt at overskue hverdagen samt at bevare overblikket og orienteringsevnen.

 

 

10 medarbejdere

             -Efter etableringen af en filial i Vejle har støtteordningen 10 medarbejdere bestående af ergoterapeuter, pædagoger samt social og sundheds-assistenter, fortæller Lissi Borre Larsen, der selv er sygeplejerske.

             Hvor mange mennesker i Vejle Amt, der har en hjerneskade er uhyre vanskeligt at gøre op, men Voksen og Handicapafdelingen i Vejle Amt har forsøgt og er kommet frem til et tal på 320-350 mennesker under 65 år – et tal som skal tages med stort forbehold.

             Her kan der være tale om mennesker, der har været ude for en ulykke, blevet overfaldet, har været tæt ved at drukne eller er blevet opereret i hjernen.

             Dertil kommer, at over 1.000 mennesker i Vejle Amt hvert år får en apopleksi (hjerneblødning eller blodprop). Her er der typisk tale om den ældre del af befolkningen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side