ARTIKLER FORSKELLIGE

HJERNESKADET OG HVAD SÅ? - FRA LÆGE TIL PATIENT

     

     Vi terapeuter skal være vidende om mange ting og være parat til at støtte vores klienter. Her er et lærerigt uddrag af klientens egen oplevelse af sit forløb fra overlæge til hjerneskadet. En beskrivelse der får hårene til at rejse sig på mig. Beretningen er en aktuel beskrivelse fra den hverdag vi befinder os i 2008, og den er et vidne om at der er lang vej igen til et oplyst samfund.

          Godt at Videnscenteret har lavet en vejviser, så nu skal vi blot huske at kigge i vejviseren for at finde rigtige løsninger som er klientcentrerede.

 

Læs beretningen fra foredragsholder

Jørgen  Meier  , tidligere overlæge, pensioneret p.g.a. apopleksi.

     Hjerneskadet og hvad så? - Fra læge til patient

 

          Jeg må hellere bryde sammen og tilstå at jeg som overlæge har arbejdet på skadestuer i ind og udland i 25 år. I 84 da jeg var på medicinsk afdeling var det sådan, at fik man sin apopleksi (blødning eller blodprop i hjernen) efter sin 50 års fødselsdag fandtes intet behandlings tilbud, blot hospitals opbevaring til der fandtes en permanent opbevaringsplads på et plejehjem. I alle årene har jeg modtaget patienter med kranieskader efter trafikulykker, arbejdsulykker, skudsår og overfald.

          Hos patienter med kranieskader drejede det sig først og fremmest om at få dem til at overleve, dernæst at få dem gjort transportable, så de kunne flyttes til en neurokirurgisk afdeling til endelig behandling. Til tider var det oplagt at patienterne havde skader der ville give varige men. Men præcis hvordan deres tilværelse ville forme sig havde jeg ikke meget ide om.

          Efter min egen livstruende hjerneblødning i 2004 er jeg blevet langt klogere.


Hjerneskadet og hvad så?


          Jeg vågnede op som total analfabet, en ko, en so en sø, en is var alle  ord langt over mine færdigheder. Analfabet som 6 milliarder andre. Den store forskel, var bare at jeg vidste at der var en læsningens verden.

          Vi har nu hørt om hemiparese, neglect, afasi, anosognosi, kvadrantanopsi øget trætbarhed, personlighedsforandringer, impotens, brudte parforhold og kognitive forstyrrelser, med mere, så er det vel bare at leve efter det.


Gid det var så vel!


          Men det helt store handicap er at man ikke er klar over alle disse defekter nogle har man fået at vide at man har, men hvad det betyder i ens hverdag, har man ingen anelse om. D.v.s. hvis man bliver sat af i en kørestol i et 2 etagers hus kan de fleste også jeg indse at det er problematisk. Men det er igen de usynlige handicaps der giver de store problemer.

          Som for eksempel den første morgen efter jeg var kommet hjem, kom der en hjemmehjælper og stillede en mængde spørgsmål:.

Skal jeg lave kaffe til dig? - Nej det kan jeg da selv. Skal jeg smøre rugbrød til din frokost?   Nej tak det har jeg lært. Skal jeg rede din seng? Neej det gør jeg selv, og så et par spørgsmål mere, men det er alt sammen ting jeg er vant til at gøre selv, og ikke kunne drømme om at spørge andre om.

          O kay, jeg gik i gang da hun var gået, og omkring kl. 2 var jeg færdig, ja altså helt færdig – så kunne jeg gå i seng igen, og kom ikke mere op den dag, så til næste dag havde jeg lært lektien, så var det:

”Ja tak og ja tak” , så den dag fik jeg lidt ud af.

 

          Næste festlige højdepunkt var, da jeg indså at jeg ikke kunne blive boende i et 200 m² stort hus med 900 m²skrånende have, og samtidigt havde indset at jeg ikke kunne læse længere tekster.

          Jeg ringede derfor til sagsbehandleren i kommunen og bad om hjælp til at få solgt mit hus og få en anden bolig. Dette blev pure afvist, det måtte borgerne selv sørge for. Jeg fik også tilsendt et fint hæfte med samme indhold.

          Samme sagsbehandler havde jeg endnu et festligt møde med 14 dage efter min udskrivelse (jeg var indlagt i 4 måneder). Jeg fik jeg et brev der lød:

Da du nu har været sygemeldt i 6 uger skal jeg bede dig om at komme op på mit kontor på torsdag kl. 14 så vi kan diskutere din tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

 

          Jeg ringer så og spørger enfoldigt, om ikke der er en læge knyttet til afdelingen – negativt,

Jamen, har I så ikke en epikrise (udskrivningsbrev) fra Kolding, Odens, Vejle og Give sygehus?

Igen negativt.

Jamen ved du slet ikke hvad det her drejer sig om ?

          Nej det er bare computeren der giver besked om at du har været sygemeldt i 6 uger og jeg ved intet. Jeg siger så at jeg har en speciallæge erklæring foran mig, hvor der står, det er helt utænkeligt at jeg kan vende tilbage til kirurgisk arbejde, eller noget andet lægearbejde.

I øvrigt er arbejdsevnen indenfor ethvert erhverv reduceret til en ubetydelighed.

Nåååh, er det sådan, så kan jeg da godt komme hjem til dig , og det var så torsdag klokken fjorten. Det blev så til et kaffemøde med 12 ringbind, som jeg blot tog ud fra reolen, idet der fra tidligere var orden på mine papirer: Det har du da gevaldigt styr på, dig skal vi snart få i arbejde!!!!!!

 

          Epikrisevanvid, hvor bliver informationerne af, og hvad med viden om afasi.

          Der er lavet VISU centre for ”små” handicap grupper. Men hvor små skal grupperne være for at være små? Er det 18 eller 60.000, ja så mange senhjerneskadede findes der.

          Allerede eksisterende videnscentre, er f.eks. Videnscenteret for senhjerneskadede ved Vejlefjord, og Videnscenteret for sjældne sygdomme ved Skejby sygehus.

 

          Problemet er at der findes nogle reelt uvidende, der ud i egen vurdering er ”altvidende” og derfor ikke søger oplysning, men i stedet træffer oplagt vanvittige beslutninger.

          I øvrigt mener jeg at det er utilstedeligt, ja nærmest uartigt at sende nyhjerneskadede, især enlige hjem uden opfølgning, opfølgningen skal helst være i tilknytning til et støttecenter for senhjerneskadede. Jeg har da aldrig før fået så mange rykkere og betalt så mange rykkergebyrer som efter min udskrivelse, og inkasso trusler har jeg heller ikke brugt tidligere.

          Godt et år efter min udskrivelse blev jeg tilknyttet støttecentret for senhjerneskadede i Vejle amt og det var ikke en dag for tidligt, den kontakt skal være etableret før udskrivelsen. Det kan godt være at man ved udskrivelsen er kommet til bevidsthed, men klar i hovedet var jeg på ingen måde, så de papirer jeg skrev under på ved hussalget og ved køb af andelslejlighed fik jeg aldrig læst, idet jeg på det tidspunkt ikke kunne læse. 

          Hvis jeg har nævnt nogle ord og begreber, ting der ikke er blevet omtalt tidligere viser det blot at emnet er stort og at der er mulighed for supplerende læsning. Alternativt kunne man jo forsøge at tale med den apopleksiramte.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side