Støttecenter for Senhjerneskadede

Hvad er nu det for en størrelse?

        I kommunen er der optræningssteder og bosteder for senhjerneskadede. Men der findes også senhjerneskadede der egentlig kan klare sig selv, men har forskellige problemer i hverdagen, af forskellig sværhedsgrad der kan umuliggøre en selvstændig tilværelse.

         Det kan være at betale regninger, åbne post, besvare post, planlægge hverdagen, lave aftaler, holde aftaler, bevare sociale kontakter, huske at tømme skraldespanden, komme til træning. Mange ting som selv 10 års børn kan. Men disse aktiviteter kan virke overvældende for en senhjerneskadet, se om dette i fanen: Hjem og hvad så.

 

Jeg har nu i ca. 10 år haft støttebesøg.

        Først lavede vi et skoleskema med støttebesøg, fysioterapi tider, ridning, svømning og visse faste sociale aktiviteter.

        Jeg skulle rundt med bus, men opdagede at jeg ikke kunne knække koden i en buskøreplan, så hersede vi lidt med det.

        Pc. Var et temmelig lukket land. Ud over specialskolen brugte vi også støttetid ved computeren.

        Breve og arkivering af samme var også et større punkt.

Skattepapirer har også lagt beslag på urimeligt stort antal støttetimer, idet skat konsekvent har glemt et fradrag på 100.000 årligt, det har betydet en opkrævning af restskat på 40.00 i 5-6 år. Telefonisk har det ikke været muligt at komme igennem, og breve blev først besvaret da jeg oplyste at jeg ville nægte at betale skatte bøde, og at samfundstjeneste var umuligt på grund af mit handicap, så eneste mulighed for straf var en elektronisk fodlænke – så skete der noget, og da jeg ringede direkte til medarbejderen året efter kunne han godt huske ham fra Kolding med fodlænken, så alt blev ordnet i telefonen på 2 min.

        Billetter til rejser, reservation og pakning har også taget støttetid.

        Og simpelthen det at have et voksent menneske at vende daglige og familiære problemer med, uden det er en man er følelsesmæssig forbundet, eller afhængig af er meget værd.

        I starten var jeg så dårlig fungerende at støtte- ikke dirigerende bestemmelse over mig i hverdagen var helt afgørende.  Dermed fungerede
hverdagen godt, næsten for godt.

        Der er jo det ved profylakse, at når den fungerer bedst glemmer man den, således også profylakse mod social deroute, egentlig overså jeg støttecentrets betydning og syntes bare at alt igen kørte på skinner.

        Det gjorde det også på grund af støtten. Støtten er nu ved at være halveret, og det går det godt med.

        I de år der er gået godt, har jeg nok ikke erkendt støttens betydning, og har ikke før følt behov for at omtale den her på siden.

        Gennemlæsning af breve og indlæg her på siden har også været nødvendig, da jeg ofte har skrevet usammenhængende.

Mange detaljer, men umulige at få flydende sammenhæng i.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side