BOGANMELDELSER

DYKKERKLOKKEN OG SOMMERFUGLEN

Af Jean Dominique Bauby.

Forlag: Rosinante

 

DE BURDE MÅSKE VÆRE UNDER OPSYN ?

Bente Sørensen m. fl.

Forlag: Attika

 

MIN BLODPROP VAR EN OPLEVELSE - IKKE EN ULYKKE

Anders Leif

Forlag: Alant

 

EN KNÆKKET VINGE

Kirsten Brink.

Forlag: København Borgen

 

LEVENDE DØD

Poul Andersen

Forlag: Bramsen og Hjort

 

HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE.

Louise Brückner Wiwe

Forlag: Hjerneskadeforeningen

 

SKJULTE HANDICAPS.

Birgitte Christensen Gammeltoft

Forlag: Sct. Eligius

 

LIVET MED EN HJERNESKADET

Julie Lindegaard

Forlag: Turbine


 

DYKKERKLOKKEN OG SOMMERFUGLEN

Af Jean Dominique Bauby.

Forlag: Rosinante

 

 En et års selvbiografi af en fransk redaktør af” Elle” der rammes af en hjerneblødning, da han vågner op er han totalt lammet - og dog. Han kan blinke med venstre øje. Med et sindrigt stavesystem, hvor alfabetet siges i en ny konstrueret rækkefølge bringes har i kontakt med omverdenen og kan udtrykke ønsker, og skriver på denne måde bogen om det der bliver det sidste år af hans liv. En utrolig stærk livsbekræftende  bog om at leve et umuligt liv. Bogen er filmatiseret og det er lykkedes langt bedre end jeg havde troet det muligt. Bogen blev anmeldt i Spastikeren i 97 eller 98. Stavesystemet er efter min mening unødig kompliceret.  I midten af 70erne havde vi et langt bedre system da vi passede, den af myastenia gravis lammede Mette Fog Pedersen, hun skrev dengang ”Livet trods alt” systemet er beskrevet i bogen, ellers kan jeg det stadig og hun skrev også 4 andre bøger delvis på den måde.

Filmen er absolut seværdig og blandt andre ting viser den også hvordan andre kommer til at trampe på den handicappede i ren uvidenhed og mangel på omtanke. Ingen går ud fra den film uden at blive berørt og klogere.

ISBN-10: 8716161068
ISBN-13: 9788716161062

 


DE BURDE MÅSKE VÆRE UNDER OPSYN?

BENTE SØRENSEN m. fl

Forlag: Attika

 

32 noveller skrevet af 5 mennesker der er ramt af apopleksi. De har gennemgået et optræningsforløb og Københavnertur sammen, de skriver hver små skrifter om forskellige oplevelser, hvordan var oplevelsen at få en apopleksi, forskellige episoder fra optræningen. Bogen er fuld af lune og humor, man får virkelig øje for, at i tragedien er der også lyspunkter og positive oplevelser sammen.

Personlig synes jeg beretningen om den grønne natkjole er dejlig.

 

 


MIN BLODPROP VAR EN OPLEVELSE - IKKE EN ULYKKE

ANDERS LEIF.

Forlag: Alant

 

En stærkt humoristisk bog om indlæggelsen på en optræningsenhed, hvor alle små episoder vendes, så humoren er på højde med Storm P. Da jeg læste højt af den for mine børn (19- 28) sad de og grinede højt, enten af bogen eller mig, jeg ved det ikke, Når jeg er ude for at holde foredrag citerer jeg ofte side 1 ordret, evt. også s. 19 – 23, lidt forkortet. At læse den bog giver træning i at se det finurlige i mange af dagligdagens lidt trælse situationer, og det er godt at have med sig.

 

 


EN KNÆKKET VINGE

Kirsten Brink.

Forlag: Borgen

 

En alvorlig bog om en dansk sygeplejerske der blev overfaldet i Sydamerika og pådrog sig flere senhjerneskade handicaps heriblandt anosognosi, d. v. s. manglende erkendelse af egne handicap, som halvsidig lammelse, sprog og hukommelses problemer, men også ommulighederne for at komme langt videre i livet gennem erkendelse og træning

 

 


LEVENDE DØD

POUL ANDERSEN

Forlag: Bramsen & Hjort

 

En skræmmende billedbog om apoplektikeres skæbner i 70erne og tidligere, da der ikke blev iværksat nogen behandling, fordi man ikke anså det for muligt at få patienterne igennem til en menneskeværdig tilværelse. Egner sig ikke til godnat lekture

 

 


HÅNDBOG FOR PÅRØRENDE.

Louise Brückner Wiwe.

Forlag Hjerneskadeforeningen

 

God dybdegående bog om de problemer der er med at leve med en hjerneskadet. Bogen bærer præg af at forfatteren ikke blot har et fagligt forhold til problemet, men også er personlig involveret. Behandler også kriseteorier. I mit 30 årige lægeliv har jeg kunne klare mig med Culbergs. Louise opregner 3 forskellige og stiller dem op mod hinanden. Her må jeg stå af, rent kognitivt kan jeg ikke følge med. En utrolig god bog. Jeg har blot et problem. Kommer jeg med den bog til mine voksne drenge, tror jeg nok de vil sige: nu er vi blevet stoppet med ”hjerneskader” i 6-7 år, nu må du stoppe. For familie i den akutte situation er den for tung, men efter 1-2 år tror jeg den er god. Selvfølgelig har ægtefæller brug for noget mere omfattende viden.

 

 


SKJULTE HANDICAPS.

BIRGITTE CHRISTENSEN GAMMELTOFT

Forlag: Sct. Eligius

 

Komplet titel Skjulte Handicaps hos personer ramt af hjerneskade

En sansemæssig kropslig tilgang. En bog der vidner om årelang engageret arbejde med senhjerneskadede personer. Neurologien gennemgås, de forskellige former for kognitive handicaps gennemgås. Herefter fokuseres på patienters manglende evne til at udføre bestemte handlinger, og Birgitte går bag om og finder de kombinerede årsager til insuffiensen. Selv har jeg oplevet at min træning er blevet forsømt, jeg var bare ikke engageret nok, nej jeg har selv år senere måtte analysere mig frem til årsagen. Denne bog er at henregne til fagbøgerne, men jeg ville ikke have været den foruden

 

Har man læst de 2 sidstnævnte bøger er man godt rustet til at møde apoplektikere.

 

LIVET MED EN HJERNESKADET

JULIE LINDEGAARD

forlag: Turbine

Ti pårørende fortæller, hvordan det er at stå på sidelinigen, når ens ægtefælle eller kæreste får en hjerneskade. Bogen beskriver de følelser og tanker, de pårørende oplever, både da skaden sker og flere år efter. Bogen beskriver i interviewform, hvordan de pårørendes liv har forandret sig, og hvilke overvejelser og følelser der kom, da deres ægtefælle eller kæreste blev ramt af en hjerneskade. De fortæller om afmagt, frustration, sorg, der aldrig ender og om selvmordstanker. Men de fortæller også om, hvordan de igen har fået deres liv til at hænge sammen og er kommet videre med livet. De medvirkende i bogen fortæller ærligt og bevægende om deres oplevelser i håb om, at andre pårørende og behandlere kan have glæde f deres erfaringer. forfatteren er journalisten Julie Lindegaard, der også er pårørende til en hjerneskadet.



Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
29.11 | 16:17

Kære Jørgen. Dejlig læsning. Bedste hilsner Helle. ( www.HelleWenck.dk )

...
Du kan lide denne side