EN ORDENTLIG EN PÅ OPLEVEREN

FRA 2002 OG FREM

I år 2002 da jeg kom hjem efter 4 måneders indlæggelse i forbindelse med min apopleksi var jeg vågnet, men var slet ikke klar i hovedet.

Det var på det tidspunkt udelukket at tænke på en ferierejse, der skulle findes en rejse, bestilles, betales, pakkes og jeg skulle ud af døren i tide. Alt dette oversteg mine evner og selvtillid.

Men da jeg opdagede at hjernesagen arrangerede rejser for apoplektikere, tænkte jeg, at så måtte de selv om det, og jeg rejste med.

Det blev en succes.

Se Poul B. Larsens hjemmeside www.ligestillede.dk  under Mallorca 2003 ”min første rejse”. Siden har jeg flere gange rejst med hjernesagen.

 

I 2004 var jeg på Vejlefjord og fandt der en rejsefælle. Vi tog på krydstogt i Middelhavet, Se Hjernesagen nr. 4, november 2004, side 17 ”Kan hjerneskadede rejse alene”.

Dette gik fint, vi skruede så op for blusset og tog på safari i Kenya i 2005, der var vi ved at tage munden for fuld, både hvad angår fysisk formåen og overblik og organisation. Så i 2006 skruede vi lidt ned for blusset igen og tog en 12 dages bustur til Nordkap. Så var niveauet igen hvor vi kunne håndtere det.

I foråret i år var jeg så med Frede Schultz i Uganda på monitoreringsbesøg til Hjerneskadeforeningens ulandsprojekt for senhjerneskadede, Se

”Hovedcirklen” Hjerneskadeforeningens blad juni 2007.

 

Så syntes jeg, nu var det ved at være tiden, hvor jeg kunne rejse selv. Jeg bestilte en uge i Tyrkiet, billetten skulle sendes pr, e-mail. Denne kom dog aldrig, så om onsdagen fandt jeg på tekst-tv en Europas rejse til søndag 3 dage og to nætter i Berlin, denne billet kom, men bykort og metrokort kom ikke selvom jeg havde bedt om det.

Vel ankommet til Berlin modtog jeg en lille folder med de forskellige hotellers navne og adresser. Guiden ”vejledte” mig så med, at jeg skulle tage metroen U2 til Zoologisk have, tja det gjorde jeg så. På gadeniveauet ved Zoologisk have mødte jeg 4 politibetjente der så lidt forvirrede ud da jeg spurgte efter Hollænder Strasse, ja den kendte de da godt, men det var i hvert fald ikke i denne del af byen. Men smut du ned igen og tag U9 til endestationen, skift så til U8 og tag den til endestationen, så er du ved at være i nærheden. Der mødte jeg en tysk familie, ja den er i nærheden, men der er kortere hvis du ser med på kortet her tag lige U8 seks stationer tilbage, så er der kortere, det var rigtigt ifølge kortet, men dog ½ times gang fra den station.

Næste dag havde jeg besluttet mig for en bus sightseeingtur. Jeg skulle så finde til Alexanderplatz. Gå lige op til stationen og tag U-banen, det tager 5 min. at gå derop. Jeg svarede så at det ville tage 20 min. Nej det tager 5 min, dagen før havde taget ½ time, så det gad jeg ikke diskutere. Jeg fik min busrundtur, steg af bussen og gik så rundt i centrum, lidt assisteret af U banen. På turistbureauet fik jeg et ordentligt kort, og fik oplyst hvor der var en etiopisk restaurant, fandt derhen med U-banen, til fods herefter hjem på hotellet, resultat 10½ time rundt i Berlin for en stor del til fods, hvor jeg fik set mange ting og fået mange gode oplevelser så sover man godt.

Næste dag bus og U-banen til den centrale busstation, på vejen faldt jeg over en Thai Massage Klinik, det var skønt med en gang helkrops massage efter strabadserne.

Da jeg så kom til busstationen mødte jeg guiden, der udbrød, kommer du selv herind? Jeg sagde jo tydeligt i bussen at alle ville blive hentet på hotellet. Jamen der står i mine papirer at jeg selv skulle komme herind. Nå jamen, hvor har du da boet, dette oplyste jeg. Nåh ja, så er det rigtigt at du ikke ville blive hentet. Så alt i alt må jeg sige, at jeg har fået en enestående vejledning af guiden, men ikke på den fede måde.

Selvfølgelig, er det for at teste om ens gangevne, distance samt orienteringsevne og stedsans, kan dette bureau anbefales. Ellers må jeg fraråde gang-handicappede og apoplektikere med rum/retnings forstyrrelser samt kognitive forstyrrelser at vove sig af sted med Europas. En kopi af dette er selvfølgelig sendt til Europas, men mine forventninger er ikke store.

En tidligere henvendelse til Star tour om et andet emne stilet til Stig Elling personligt er, er til dato ubesvaret.

Med ønske om en god sommer og gode rejser til alle medlemmer af Hjernesagen. Min rejse var god over al forventning, jeg fik virkelig afprøvet mig selv og ved nu at jeg kan rejse hvorhen jeg vil, bare jeg har en billet, så 5 års træning har ikke været forgæves.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side