BRUGERPERSPEKTIV PÅ AKTIVITETEN AT REJSE

  Artikel fra Nyhedsbrev for Ergoterapeutisk faglit netværk 29. nov. 2008

 

Ved at lytte til klienter, som har fundet deres måde at klare sig på efter at den officielle rehabilitering slutter, får vi som ergoterapeuter mange gode hints og ideer til den fortsatte rehabilitering. Humor er også en vigtig evne når vanskeligheder skal tackles. Her er den fortsatte historie fra Jørgen Meier, som også gav et indlæg i sidste nummer. Tak for indsparket vi er lutter øre.

 

AT REJSE  ER AT LEVE

Det er et ofte brugt citat af H. C. Andersen. Forudsætningen er blot at man kan rejse, fysisk, økonomisk og overskuelighedsmæssigt. Siden min apopleksi i 2002 har jeg været i Kenya, ved Middelhavet, på Tenerife, og i Israel og svømmet med delfiner, samt i Slovenien og i Østrig.

 

DEN VIRKELIG BETYDELIGE REJSE, er dog at jeg flyttede mig fra det sted hvor jeg sad i mit køkken og ikke kunne overskue at spørge på en rejse, bestille en rejse og slet ikke kunne overskue at pakke og komme til lufthavnen til at komme til det sted hvor en rejse glippede, og jeg så fandt en kort rejse på tekst tv, købte den på nettet og næste morgen mødte op på rutebilstationen og kørte af sted, rejsen hertil er et kvantespring i kognitiv formåen, jo det er virkelig en livgivende rejse.

 

EN ORDENTLIG EN PÅ OPLEVEREN

I år 2002 da jeg kom hjem efter 4 måneders indlæggelse i forbindelse med min apopleksi, var jeg vågen, men var slet ikke klar i hovedet. Det var på det tidspunkt udelukket at tænke på en ferierejse, fordi der skulle findes en rejse, bestilles, betales, pakkes og jeg skulle ud af døren i tide. Alt dette oversteg mine evner og min selvtillid. Men da jeg opdagede at hjernesagen arrangerede rejser for apoplektikere tænkte jeg, at så måtte de selv om det, og jeg rejste med. Det blev en succes.

På hjemmesiden www.ligestillede.dk under Mallorca 2003 skrev jeg om mine betænkeligheder ved at rejse alene og om min tryghed ved at rejse med hjernesagen. På de to rejser jeg har været med på - Mallorca 2003 og Tenerife 2004 - har det undret mig at se så mange par, hvor den ene var ramt og den anden intakt. Hvorfor rejste de ikke på ”normal” vis?

 

På genoptræning på Vejlefjord fik vi kortlagt svage og stærke sider og lærte at kompensere, så vi kan klare os udenom de besværligheder vore skader medfører. Jeg mødte en kvinde, der var ramt anderledes, end jeg selv. Vi besluttede os for at forsøge at rejse som ”almindelige” turister. Vi valgte et krydstogt i Middelhavet. Vi fløj til Mallorca, og så startede besværet. Da vi skulle have kufferterne i lufthavnen, stod vi ved bagagebånd 4 i ca. en time - uden at se vore kufferter. Et uniformeret menneske gjorde os opmærksomme på, at vores bagage ville komme ved bånd 14! En lille detalje der ikke er let at gennemskue, når der kun står afgangslufthavn og hverken rejseselskab eller flynummer på skiltet. Det var da i hvert fald ikke manglende hjerneaktivitet eller overblik hos os. Da vi kom til skranken, hvor skibets agent stod, var der brok over, at vi var forsinkede. Der meldte vi hus forbi – grundet ovenstående. Chaufføren var formentlig i tidsnød, så han startede med et ryk, inden vi havde fået os sat, så jeg faldt. Jeg havde luret ham på motoromdrejningerne, så jeg kunne kontrollere og styre faldet hen på 2 ledige sæder!

 

Thyra har fået svært ved at forstå skriftlige instruktion, så jeg måtte dechifrere de engelsk-sprogede ”Immigration papers” vi fik til udfyldelse i bussen. Jeg har været venstrehåndet hele mit liv og kan ikke udfylde sådanne skemaer læseligt med min ikke lammede højre hånd. Vores samlede evner muliggjorde det, der var umuligt for os enkeltvis. Den ene af os har levet hele livet i, på eller under vandet og kunne finde rundt på skibet, men den anden!!!

Efter få dage og lidt øvelse kunne vi aftale mødested hvor som helst på skibet - og mødes. Øvelse gør mester!

 

Således kunne vi i fællesskab klare alle krav - undtagen når min manglende fysiske formåen gjorde mig til for stor en stopklods for Thyra.

Det blev en dejlig tur, og vi har absolut tænkt at noget lignende skal prøves igen, Selvfølgelig har vi også lært, at der er ting vi skal tage os i agt for næste gang. Dette gik så fint at vi skruede op for blusset og tog på safari i Kenya i 2005. Der var vi dog ved at tage munden for fuld, både hvad angår fysisk formåen og overblik og organisation. Så i 2006 skruede vi lidt ned for blusset igen og tog en 12 dages bustur til Nordkap. Så var niveauet igen hvor vi kunne håndtere det.

 

Jeg synes absolut det kan anbefales til andre evt. 2 par, der allerede har været sammen på en eller flere af hjernesagens ture,  afprøver at rejse alene uden denne støtte. Tidspunkt og lokalisation bestemmer man så selv.

 

Efter vores oplevelser, hvor vi rejste sammen, syntes jeg at nu var det ved at være tiden, hvor jeg kunne rejse selv. Jeg bestilte en uge i Tyrkiet, og billetten skulle sendes pr. e-mail. Denne kom dog aldrig, så om onsdagen fandt jeg på tekst-tv en Europas rejse til søndag 3dage og to nætter i Berlin. Denne billet kom, men bykort og metrokort kom ikke, selvom jeg havde bedt om det. Vel ankommet til Berlin modtog jeg en lille folder med de forskellige hotellers navne og adresser. Guiden ”vejledte ”mig så med at jeg skulle tage metroen U2 til Zoologisk have- tja det gjorde jeg så. På gadeniveauet ved Zoologisk have mødte jeg 4 politibetjente, der så lidt forvirrede ud da jeg spurgte efter Hollænderstrasse, ja den kendte de da godt, men det var i hvert fald ikke i denne del af byen, men smut du ned igen og tag U9 til endestationen, skift så til U8 og tag den til endestationen, så er du ved at være i nærheden. Der mødte jeg en tysk familie, ja den er i nærheden, men der er kortere hvis du ser med på kortet her tag lige U8 seks stationer tilbage, så er der kortere, det var rigtigt ifølge kortet, men dog ½ times gang fra den station.

Næste dag havde jeg besluttet mig for en bus sightseeingtur. Jeg skulle så finde til Alexanderplatz. Gå lige op til stationen og tag U banen, det tager 5 min. at gå derop. Jeg svarede så at det ville tage 20 min. for mig. Nej det tager 5 min, gentog de. Dagen før havde det taget ½ time, så det gad jeg ikke diskutere. Jeg fik min busrundtur, steg af bussen og gik så rundt i centrum lidt assisteret af U banen. På turistbureauet fik jeg et ordentligt kort, og fik oplyst hvor der var en etiopisk restaurant, fandt derhen med U banen til fods herefter hjem på hotellet, resultat 10½ time rundt i Berlin for en stor del til fods, hvor jeg fik set mange ting og fik mange gode oplevelser så sover man godt.

 

Næste dag med bus og U bane til den centrale busstation. På vejen faldt jeg over en thai massage klinik, og det var skønt med en gang helkrops massage efter strabadserne. Da jeg så kom til busstationen mødte jeg guiden, der udbrød,:” kommer du selv herind? Jeg sagde jo tydeligt i bussen at alle ville blive hentet på hotellet”. ”Jamen der står i mine papirer at jeg selv skulle komme herind”. ”Nå jamen hvor har du da boet?” Dette oplyste jeg ”Nåh ja så er det rigtigt at du ikke ville blive hentet”. Så alt i alt må jeg sige at jeg har fået en enestående vejledning af guiden, men ikke på den fede måde.

 

Selvfølgelig hvis det er for at teste om ens gangevne, gangdistance samt orienteringsevne og stedsans er OK, så kan dette bureau anbefales. Ellers må jeg fraråde gang handicappede og apoplektikere med rum/retnings forstyrrelser samt kognitive forstyrrelser at vove sig af sted med Europas.

 

H.C. Andersen siger: at rejse, er at leve. Hjerneskadeforeningen, en parallel forening til Hjernesagen har et slogan: Liv der redde skal også leves: LEV LIVET- FAT MOD-

GOD FERIEREJSE.

 

Med ønske om en god sommer og gode rejser til alle medlemmer af hjernesagen. Min rejse var god over al forventning, jeg fik virkelig afprøvet mig selv og ved nu at jeg kan rejse hvorhen jeg vil, bare jeg har en billet, så 5 års træning har ikke været forgæves.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side