LIDT FRA REJSEN TIL ÆGYPTEN

I FORBINDELSE MED ET FOREDRAG

        på Balka hotel 2007, arrangeret af Hjerneskaderådet på Bornholm.  Kom jeg til at tale med Per og Elsebeth. Per er senhjerneskadet, udelukkende med kognitive skader. De skulle om mandagen til Egypten på snorkelferie. Om de var vant til at snorkle, nej det havde de aldrig prøvet. Så med min fortid som sportsdykker, holdt vi lige et teoretisk kursus i snorkeldykning og oplevelse af verden under havets overflade. Ti dage senere ringede de, vel hjemkomne fra Egypten opfyldt af gode oplevelser, flotte fisk og koraler, samt hvad Egypten ellers har at byde på. Der vil vi også ned i 2008, og vi synes det vil være hyggeligt hvis du tager med. Dem der kender mig, ved at en sådan opfordring har jeg svært ved at sige nej til. Så i nov. 2008, mødtes vi i Kastrup og satte kursen mod Sharm el-Sheik og 14 gode indholdsrige dage med oplevelser. Vi fik pudset snorkleriet af.

 

En aften tog vi på beduin tur.

        Først bus, så omstigning til kamel. Når man skal ride på kamel, kravler man op mens den ligger på jorden. Så rejser kamelen sig først på bagbenene, så er den meget skrå, så der skal holdes godt fast så man ikke ruller ud over hovedet. Har man trænet den ikke paretiske arm godt, så kan det lade sig gøre, så det var en fin ridetur mens mørket sænkede sig over ørkenen. Herefter, middag og the i lejren. Derefter en gåtur i mørket og stilheden, som jeg dog måtte afstå fra da jeg ikke kan mærke underlaget, en lommelygte, havde gjort det muligt, men så ødelagt noget af oplevelsen for de andre.

        Blue Hole, er et geologisk fænomen se det evt. på Google. Det er selvfølgelig gjort til et udflugtsmål. Dog således annonceret at man skal være habil snorkler for at tage hele turen. Vi tog alle tre af sted med det mål at jeg ville tage hele turen, Per og Elsebeth, ville skære den svære del væk. 4-hjuls trækker gennem ørkenen. Herefter en kort gåtur til den lille klippesprække hvor jeg skulle i vandet. Det var besværligt med et svagt ben, men med Pers gode fysik lykkedes det at få mig lempet så langt ned at jeg kunne plumpe i, i den smalle kanal kunne man ikke bruge armene, men med svømmefødder gik det fint ud mod åbent hav i den jævnt kedelige brune klippesprække. Pludselig gled jeg ud over afgrunden, og der var ca. 20 m. dybt. Sollyset oplyste vandet og alverdens farver fra fisk, planter og koraler strømmede mig i møde. Jeg vendte mig med ansigtet ind mod klippevæggen, og lod mig drive med strømmen mod syd. Klippevæggen blev lavere og lavere indtil den ikke nåede op over vandet. . Da kanten var ca. 2 m. under overfladen, var det på tide med lidt fremdrift. Her kom dagens anden PANG oplevelse. Fra sollyset med alle farverne gled jeg ind over et bundløst dyb. Bundløst fordi lyset ikke nåede bunden 120 meter nede, men i ca. 50 meters dybde fortonede alt sig i et dybblåt mørke. Efter en kort svømmetur hen over hullet kom jeg til en badebro, hvor endnu en oplevelse ventede, dog en mere dagligdags, nærmest triviel. Jeg tog svømmefødderne af og begyndte opstigningen. Da jeg fik overkroppen op på broen, og der var lidt stilstand i opstigningen, var der en vistnok hollandsk ung kvinde der blev utålmodig, og ganske klart fortalte mig at nu skulle jeg til at flytte mig, jeg kunne ikke blokere passagen hele dagen. Vores guide prøvede at dysse hende lidt ned, men først da jeg lå helt oppe på broen og forsøgte at komme op at stå, hvorved min venstre fod gled ned mellem 2 planker og satte sig fast og Per måtte hen og rykke den løs, og jeg kom på fødderne, først da holdt hun inde og flyttede sig til siden så jeg kunne humpe forbi.

 

        En anden udflugt var til det undersøiske naturreservat Ras Mohammed. Af sted med en dykkerbåd. Første stop 6 meter. Snorkel instruktion for begyndere, og prøve dyk med flasker for interesserede. Næste stop var ved et farvestrålende rev, et stort tropisk akvarium, med næsten 100 m. sigt. Her førte en let strøm os forbi de flotteste fisk og koraler. Når man skal op i båden igen bruger man en dykker stige: Et lodret stålrør med tværbjælker forskudt ud til begge sider, alle trinene er afsluttet med en rund stopplade for enden 8-10 cm.  På grund af min parese og følelsesløshed smuttede min venstre fod på trinet og jeg knaldede højre skinneben ind på en stopplade og fik et snitsår på 12 cm længde og 4 cm. dybt, så musklerne faldt til siden med en afstand på 3 cm. til skinnebens knoglen, men med en håndsrækning kom jeg dog op i båden. Ved at lægge mig på dækket og lægge benet op på en bænk beregnet til luftflasker, holdt det meste blødning op som behandlingen af returåre blødninger er beskrevet i div. førstehjælpsbøger. Med plaster på huden holdt jeg musklerne på plads. Da højrebenet jo er det jeg har følelse i, lod jeg det passe sig selv, dog med daglig sæbevask og skylning med flaskedrikkevand. Hvis det udviklede sig til betændelse, ville jeg nok opdage det, så jeg kunne handle på det. Benet holdt sig lukket under bandage og snart var jeg med på koralerne igen. Jeg fik jo så set lidt CNN og BBC.

 

        Og netop i de dage opdagede man toppen af en ny pyramide 23 meter nede i sandt i Egypten. Jeg spurgte vores arkæologi guide, Helene til denne men hun vidste også kun det der havde været i nyhederne. En helt igennem spændende og indholdsrig ferie, der nok kunne gentages.

 

 

 

EGYPTEN 2009

 

Gentagelsen blev kørt af fra 8/09 og 14 dage frem. Vi mødtes igen i Kastrup, denne gang var Per og Elsebeths søn og kammerat også med. Hotellet var det samme, så vi var straks ”hjemme igen”. Vi ville igen ud på en snorkeltur, men lavede en aftale med en lokal udbyder. Af sted i blæst og søgang, det føltes som alt andet end de 31 grader vi efterlod på land. Vi kastede anker og lå i læ ved et rev. På med benskinner, til almindelig undren og snorkeludstyr. Et flot dyk, men der var problemer med at holde grupperne samlede og adskilte. Efter dykket skulle vi jo op igen, og som sidste år smuttede venstre fod på stigen, og højre skinneben knaldede mod et trin, men fodbold benskinnen tog godt af og ingen skade. I øvrigt kunne jeg stemme begge skinnebenene mod trinene og dermed få mere stabilitet under opstigningen. Ved andet dyk, blev jeg helt væk fra min gruppe, troede at jeg så den igen, men det var en forkert gruppe, endnu en fejltagelse, og jeg besluttede at afslutte dykket med langsomt at søge tilbage til vores båd, vandtemperaturen var godt oppe i tyverne, og med den høje saltholdighed og opdriften fra luften i masken, og max 1 km. Til land var der ingen grund til panik, men det var da godt nok at samles på skibet igen.

 

        Da det jo nu var 4. gang jeg var i Egypten, uden at have set mere af pyramiderne end man kan se fra flyveren havde jeg hjemmefra besluttet at nu skulle det være. Der er 8 timers bustur hver vej, så jeg valgte det mest afslappende, en to dages tur med hotelovernatning i Cairo. Inden turen, mødte jeg Helene på hotellet, og spurgte til pyramiden der blev fundet i 2008, idet jeg ikke havde hørt mere til siden. Det havde Helene heller ikke, men hun ville chekke op på det og give Christina, der havde turen besked. Afgang kl. 2 nat, ved ni-ti tiden rullede vi op foran nationalmuseet, efter at have spist vores hotel madpakke i bussen. På et par timer kom vi igennem det Øvre og Nedre rige, om sammenlægning, religionsbruddet v. Tut Ank Amons far, og den store Tut Ank Amon udstilling, Rosettastenen og mumierne. Desuden kunne Christina svare kvalificeret og uddybende på alle de spørgsmål vi kunne finde på. Godt jeg ikke er tandlæge, der var ingen huller at finde. Også en lille hilsen Fra Helene, om hvilken dronningepyramide det var der blev fundet året før blev der tid til Frokost på en restaurant båd på Nilen.

 

 

Til Giza pyramiderne

        Derefter gik turen til Giza pyramiderne fantastisk imponerende. horder af gevaldigt pågående handlende/tiggere, der ville sælge alt eller give det som gaver for så senere at kræve penge. Sandet eller snarere støvet var meget eftergivende så min fod vred hele tiden og foden skred inden i skoen, med masser ar de forskydningskræfter ”shear stress” der er den vigtigste faktor ved vabel og sår udvikling. Efterhånden fik jeg ondt og blev træt, så min lunte blev kort, så da en for jeg ved ikke hvilken gang anbragte noget under min venstre arm og i min venstre hånd og lukkede mine fingre om det blev det til ”NO THANK YOU”, ”Oh my god”, ”YES YOUR GOD”, så fortrak han uden videre tiltale. Der var åbent og fri adgang til en af dronning pyramiderne, så det skulle da undersøges. Jeg kiggede ind og bedømte hældningen nedad til 10 max 20 grader. Christina stod tæt ved, jeg spurgte om hun blev i nærheden, hun svarede ja med mindre jeg skal gå med for at hjælpe dig. Selvfølgelig skulle hun ikke bakse rundt med et 90 kg læs, men hvis hun ville holde min stok til jeg kom ud igen, det ville hun. Der var kun lavt til loftet så jeg måtte gå krum bøjet ind. Lidt efter råbte Christina, at det måske var bedre at gå baglæns. NÅ ja måske var der lidt stejlere, frem med skibsmodellen, at gå baglæns ned ad stiger. Da jeg vendte rundt satte min sko sig fast og røg af. Lidt længere ned - fat i skoen - så ville egypterne ved indgangen ned og hjælpe, men så fik Christina rundsaven frem i stemmen: ”Han vil selv, så det skal han have lov til”, og det fik jeg så. Jeg fik skoen på og en ny vurdering fortalte mig at hældningen snarere var 45 grader, og jeg fandt at opstigning nok var en god ide. Snart var jeg forenet med min stok, og Christina fik et par plusser i karakterbogen.

Videre til sfinksen, og ENDELIG PÅ HOTELLET.

       

Fod inspektion:

        Storetåen, en stor blodig vabel.

        Så værelsesundersøgelse, alle ekstra tæpper og puder blev anbragt i fodenden under madrassen. Middag og så i seng.

        Næste morgen foden ikke for god, men af sted til Djosers - trappepyramide, og gåtur rundt i området og gennemgang af alle indretninger og fælder. Efter et par timer skulle vi videre. For mig blev det til bussens bagsæde hvor jeg blev til vi var tilbage i Sharm el Sheik 14 timer senere. Næste dag var planlagt til pool kanten, og det holdt stik.

 

Mangroven.

        En udflugt til mangroven blev lanceret med blikfanget, kom ud og snorkle i den krystalklare mangrove. Mangrove er jo et spændende økosystem, jeg i øvrigt intet reelt ved om, at man skulle derud på firhjulede motorcykler gennem ørkenen, var ikke lige et hit. Vi forhørte os om man kunne være to på en MC - negativt, men i øvrigt var det et andet selskab der havde turen, så detaljer var der ikke mange af. Men forsøget skulle gøres, jeg kunne jo altid bakke ud.

        Da vi kom til startstedet viste det sig at startnøglen skulle betjenes af højre hånd. Starteren også højre. Speederen højre tommel, forbremsen de øvrige fingre på højre, bagbremsen venstre hånd, d. v. s. ingen, en svag bagbremse til hø. fod. Slap man speederen gik den stille i stå. Så muligheden var til stede. Havde jeg været højre sidig lammet havde jeg stået der endnu, så gik starten. Nogen spasmer i venstre arm så det blev hårdt for højre at styre, specielt i starten. efterhånden gik det roligt derudaf, jeg kom bagud, og den ene af to guider fulgtes med mig. Når underlaget blev vaskebræt som det jo er kendt fra 3. verden, faldt venstre hånd af styret. Slippe speederen og holde. Fat igen og af sted. Dejligt med automatkobling. På et vaskebræt kunne venstre også spasme så meget at jeg måtte stoppe og begynde forfra. Denne tur var jo så lige på grænsen af det mulige.

 

        Disse to ture til Egypten har så vist at visse ting ligger over mit niveau, andre ting kan lade sig gøre med gode og måske utraditionelle forberedelser.

        Men så længe jeg rejser som almindelig rejsende og ikke med specielle handicaprejser, ved jeg at jeg nogle gange kommer til kort og må stå af, men sådan er betingelserne for mig, og det skal de øvrige ikke lade sig påvirke af. Mine rejser skal ikke være uden udfordringer der jo netop gør det spændende, at det koster en uge på sofaen bag efter er regnet med i rejseomkostningerne på forhånd.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
29.11 | 16:17

Kære Jørgen. Dejlig læsning. Bedste hilsner Helle. ( www.HelleWenck.dk )

...
Du kan lide denne side