HORSENS FOLKEBLAD 9. NOVEMBER 2004

PATIENTEN I FOKUS


 
Med velvillig tilladelse af Flemming Ahlgreen

Ledende redaktionssekretær, Horsens Folkeblad

Slip ikke stafetten

Cheflæge: Vi må ikke slippe dette område

Af Mette Graugaard

HORSENS - Det, der sker, før og efter sygehuset, er der ikke meget snor i. Vi mangler den primære sektor.

Sådan lød det bl.a., da debatten gik i gang mellem læger, sygeplejersker, ansatte på sygehuse, i hjemmeplejen om patientens vej gennem sundhedssystemet.

- De mangler plejehjemspladser i kommunen. Vi har flere patienter, der bare ligger og venter på en plejehjemsplads, lød det fra en sygeplejerske på Horsens Sygehus.

Ergoterapeuten pegede på, at sygehuset ikke altid tænkte på den virkelighed, der ventede patienten i sit eget hjem.
- Mangler der ikke et mellemled mellem sygehuset og hjemmet. Man kan jo ikke lægge det hele ud i primærsektoren, lød spørgsmålet fra jordemoderen.

Debatten var faktisk ikke langt henne, før det myldrede frem med personlige oplevelser. Om bør- nene, der ikke nåede at få en seng hjem fra sygehuset, så deres mor kunne dø derhjemme, som hun havde ønsket. Om fire dages kamp for at få en bækkenstol til manden, der blev passet hjemme af sin kone. Til gengæld kunne han få en aflastningsplads på et plejehjem.

Varme hænder
 

Arne Rolighed summerede dagens debat op:

- For os patienter er det vigtigst, at der er varme hænder, der hjælper os videre. Det næste sted er det vigtigste for os. Man må ikke slippe stafetten, før det næste har fat om den. Det handler ofte om de små ting.

 

 

Cheflæge Steen Friberg oplevede, at dagens snak ramte plet:
- På mit bord er der en patientklage hver tredje, fjerde dag, Ofte handler de om måden, man snakker med patienten, om man bliver lyttet på. Det er et udviklingsområde, vi ikke må slippe.

Og helt konkret:
- Vi skal altid fortælle, hvem vi er, og hvad vi er, når vi møder patienten. Det er der ingen undskyldning for ikke at gøre.




Vi vil ha’ læger med hjerne og hjerte

Arne Rolighed sparkede gang i debatten

 

Tekst: Mette Graugaard

HORSENS - Hvad er forskellen på en overlæge og Gud? Gud ved, han ikke er overlæge.


Vitsens blev serveret af Arne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse. Anledningen var, at Horsens Sygehus i går holdt temadag, hvor der blev sat fokus på patientens møde med sundhedsvæsenet.

Deltagerne var ansatte inden for sundhedsvæsenet - flest fra Horsens Sygehus.
Inddrages

Arne Rolighed slog til lyd for, at patienten skulle inddrages mere.

- De stærke patienter kan inddrages meget - derved bliver der også flere penge til de svage. Men i dag er der tendens til, at man løber efter de patienter, der er penge i. Men hvad med de ældre medicinske patienter, de demente, folk med sammenfald i ryggen, som lever i et smertehelvede?

Arne Rolighed formåede at sætte fingeren på mange ømme punkter, men slog også fast, at langt de

 

 

fleste patienter har en positiv oplevelse af sundhedsvæsenet. Men noget kan rettes op.

Han ville gerne have patientforløbene til at hænge bedre sammen og kom med et bud:
- Vi skal tænke vandret i stedet for horisontalt. I stedet for fem planer kunne vi lave én kræftplan, en lungeplan, en gigtplan og så videre.Vi skal tænke i forløb.

Færre senge

Og så skal vi skal have meget mere fokus på det, der sker udenfor sygehusene. Arne Rolighed spåede, at sygehusene i større og større grad bliver videnscentre.

- I dag er der 18.000 hospitalssenge, om 10 år er der under 9000. Og jeg vil vædde på, at halvdelen af patienterne på sygehuset i dag kunne flyttes væk, hvis primærsektoren (kommunen, red.) kunne følge med.

Hans vision for fremtiden var, at man motiverede til en sundere levevis ved hjælp af livsglæde i stedet for livsangst.
- Opgaven er også at sikre, at patienten kommer til læge til tiden og at de praktiserende læger og den primære sektor den rette kompetence.Vi kender den med, at lægen beroliger patienten og siger: Ta’ nu hjem igen. Patienten er lettet og kommer først tilbage et år eller halvandet senere - og så har sygdommen spredt sig i hele kroppen.

Nærværende
- Hvad er det, der sker, når patienten møder lægen?

- Ja, møder man Steen (Friberg, cheflæge, red.) i baghaven over en øl på en forårsdag, vil jeg være sikker på, at der vil være adskillige menneskelige træk, lød det lunt fra Arne Rolighed.

Og der ville han gerne hen i mødet mellem patienten og lægen.
For lægernes faglighed forventer man naturligvis er der. Men nærværet, menneskeligheden og respekten vil patienterne også have. Patienter vil mødes med både hoved og hjerte.

 

 

Og her er det mange små ting, der tæller. At man er forberedt og ikke skal lede efter patientens navn i journalen. Ting der ikke koster, men giver meget igen.

Pil ved pillerne

- Tilliden til pillerne er et af vores største problemer, og det er lige så forkert at undlade at give behandling som at give den forkerte pille, mente Arne Rolighed.

- Når man giver 200 patienter piller, der kun hjælper én, accepterer man også toxinske tilsvininger af de andre 199, lød hans pointe.

- Her er der uanede ressourcer at hente. Men glem til gengæld alt om, at man kan prioritere nogle behandlinger væk, hvis de har gjort nytte, slog Arne Rolighed fast.



Overlæge blev patient

Et stort hul mellem sygehus og kommune

Af Mette Graugaard

HORSENS - Nu har du været syg i mere end seks uger, så skal vi snakke om, hvordan du kommer i arbejde igen.


Sådan var indholdet af brevet fra kommunen til Jørgen Meier, tidligere kirurgisk overlæge på Horsens Sygehus.
Brevet dumpede ind ad brevsprækken to måneder efter, at han var kommet hjem fra fire måneders indlæggelse på sygehuset og hans erhvervsevne med egne ord var reduceret til ubetydelighed.

Han var blevet ramt af en hjerneblødning i forlængelse af at have arbejdet under utrolig hårdt pres på grund af sygehusets kamp for at indfri behandlingsgarantien på to måneder.

 

 

- Garantien krævede, at vi arbejdede 400 timer om måneden. Det kan ikke lade sig gøre, sagde jeg. Men ledelsen pustede mig i nakken, og politikerne pustede ledelsen i nakken. Så blev jeg sygemeldt i seks uger, kom på arbejde igen i otte uger, og så fik jeg en hjerneblødning.

- På min sidste dag lavede jeg en fejl, som jeg fik en næse for. En fejl, der skyldtes min psykiske tilstand. Men hjerneblødningen anerkendes ikke som en arbejdsskade, for en hjerneblødning har intet med stress at gøre, siger Arbejdsskadestyrelsen.

Sådan berettede Jørgen Meier, da han i går deltog i temadagen om patientens møde med sundhedsvæsenet.
Jørgen Meiers oplevelse efter at være sendt hjem var, at folk fra kommunen ikke kendte til hans problemer som senhjerneskadet.

Der var heller ingen hjælp til ham, da han kom hjem.
Socialrådgivere væk

Under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling kontaktede sygehuset kommunen for at fortælle om hans tilstand.

- Da jeg kom hjem, ringede kommunen til mig og spurgte, hvad jeg havde brug for. Det kunne jeg ikke lige overskue. Men når du ved det, kan du bare ringe til mig, lød svaret.

Men netop det at overskue tingene, var et af hans problemer.
- Tidligere havde vi socialrådgivere på sygehuset, det job har kommunen nu overtaget, men kommunen magter ikke opgaven, og lægerne og sygeplejerskerne har andet at lave, lød Jørgen Meiers pointe.

Han savnede i øvrigt også opmærksomhed på de seksuelle problemer apopleksi giver, ligesom han gerne ville have bedre information til familien om sygdommens indflydelse på personen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side