FOKUS FEBRUAR 2005

DIG SKAL VI SNART FÅ I ARBEJDE


“Dig skal vi snart få i arbejde igen”

– Lyder reaktionen fra den kommunale sagsbehandler, selv om hun netop har fået at vide at speciallægen har erklæret hendes klient for ’uarbejdsdygtig’.

 

Af Mette Trier, informationsmedarbejder, Videnscenter for Hjerneskade.

         14 dage efter at Jørgen Meier er udskrevet fra hospitalet dumper et brev ind ad brevsprækken: “Du skal møde til en personlig samtale torsdag kl. 14, så der kan tages stilling til, hvordan du bedst kan vende tilbage til dit job som håndkirurg.” Kommunen har registreret, at Jørgen Meier har været sygemeldt i mere end seks uger. Faktisk er det fire måneder siden Jørgen Meier blev indlagt akut på hospitalet med en hjerneblødning, svære lammelser og stærkt svækket syn til følge. Her følger Jørgen Meiers beretning om nogle af de problemer, han møder på sin vej fra hospitalet til dagligdagen efter, og nogle tanker om, hvordan det professionelle personale kan forbedre indsatsen i forhold til mennesker, der er i hans situation.

         Den 28. juli 2002 bliver Jørgen Meier indlagt med en hjerneblødning. Først flere uger senere vågner han og konstaterer, at han er lam i venstre side og har venstresidig neglect.

         Fire måneder senere sidder Jørgen Meier i sit hjem med brevet fra kommunen i hånden. Trods delvise lammelser bevæger han sig mere og mere omkring ved hjælp af en rollator og oceaner af tålmodighed. Han ringer til sagsbehandleren og bliver i løbet af samtalen klar over, at hun ikke ved, hvad apopleksi er. Jørgen Meier fortæller om sine lammelser og siger: “I øvrigt har jeg en speciallæges ord på, at jeg aldrig kommer til at snitte i folk mere … min arbejdsevne er ’reduceret til ubetydelighed’, som speciallægen har udtrykt det.” Sagsbehandleren foreslår at de mødes hos Jørgen Meier i stedet.

         På den fastsatte dag sidder Jørgen Meier i sit køkken med syv ringbind foran sig. Han forsøger at få rede på forsikringspapirer, hvordan det ligger med at få tilkendt pension, nu han er uarbejdsdygtig, og hvad fremtiden mon vil bringe. Han forklarer, at forsik-ringselskabet vil sende papirer, der skal udfyldes – og inden han når at fortælle om det umulige i at skrive med en følelsesløs hånd, konkluderer sagsbehand-leren: “Jamen, det er fint, du har jo styr på det hele, så dig skal vi nok snart få i arbejde igen.”

 

Flytning
               
Trods betydelig fremgang både bevægelses-mæssigt og med hensyn til overblik og hukommelse, beslutter Jørgen Meier sig for at sælge det 200 m2 store hus og flytte i et mindre etplanshus. Han ringer til kommunen og spørger, om de vil hjælpe med et boligskift, men svaret er afvisende, det sorterer ikke under kommunen.


             Jørgen Meier får selv fat i en ejendomsmæg-ler og huset bliver sat til salg. Ikke længe efter ringer hans kusine: ’Så håbløse billeder’ vil aldrig resultere i et ’solgt hus’, advarer hun og tilbyder sig som maler, så nogle af værelserne kan blive peppet lidt op til en nye salgsbilleder.

            “Det ville have været naturligt at indhente et tilbud mere – fra en anden ejendomsmægler, men dengang slog kræfterne ikke til,” forklarer Jørgen Meier. “I forvejen var det svært nok at stå med det hele selv, gennemskue salgsopstilling, gebyrer, salærer og alt det der,” siger han lidt undskyldende. Det lykkes dog efter noget tid at få solgt huset, og inden Jørgen Meier kan flytte ind i sit nye hus, står en ny opgave for døren: Indretning af køkken og bad, så der bliver taget behørigt hensyn til de handicaps, Jørgen Meier skal leve med fremover. Men hvordan?

            Kommunen har meldt klart ud, at der er ingen hjælp at få, så Jørgen Meier spørger ergotera-peuten til råds, der træner med ham hjemme. Med hendes hjælp bliver et induktionskom-fur bl.a. indkøbt (hvis fordel er, at kogepladen kun varmer, når en gryde står på det, hvilket nedsætter risikoen for at Jørgen Meier uforvarende kommer til at lægge sin følelsesløse hånd på den brændende plade). Og en særlig ovn – placeret i brysthøjde – så Jørgen Meier nemmere kan betjene den med sit begrænsede syn og bevægelser, der af og til styrer i en andre retnin-ger, end intentionen er.


             Efter købet ansøger han kommunen om at få tilskud til nyanskaffelserne, men heller ikke denne gang er der hjælp at få: Begrundelsen lyder: Ansøg-ningen skulle have ligget der inden købet, da der ikke kan ydes tilskud til udstyr, der allerede er købt – noget kommunen ikke har oplyst om før.

            Under et rehabiliteringsforløb på Vejlefjord Center i februar 2004, finder Jørgen Meier dog med personalets hjælp ud af, at han har ret til tilskud til indretning af egen bolig pga. de fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, hjerneskaden har medført. Der går dog adskillige forespørgsler og et tilsvarende antal afvisninger før kommunen endelig på Jørgen Meiers opfordring tager direkte kontakt til Vejlefjord og får indsigt i sagen. Herefter overføres pengene til hans konto – mere end et år efter han ansøgte første gang.

 

Uddannelse af sagsbehandlerne
 

             Jørgen Meier mener der er stor mangel på kommunale sagsbehandlere, der har uddannelse og viden om de mest almindelige følger af en hjerneska-de, som hukommelses- og koncentrationsbesvær, manglende initiativ og overblik, såvel som meget ofte mangel på selvindsigt.
            “Man bør aldrig udskrives fra sygehuset, før der er lavet en overleveringsplan mellem sygehuset og kommunen, siger Jørgen Meier og indikerer, at

 

 

 

hvis det havde været sådan i hans tilfælde, ville han have undgået at støde ind i en lang række vanskelig-heder på sin vej fra hospitalet til dagligdagen efter.

            Jørgen Meier var fra dag ét overladt til selv og sine nærmeste pårørende for at få dagligdagen til at hænge sammen. Han var på hjemmebesøg inden han blev udskrevet, men ville ønske, der havde været opfølgning på forløbet også efter, at han var endeligt udskrevet. Det er jo der de egentlige problemer begynder.

            “Som minimum bør man fra hospitalets side tage kontakt til støttecenteret for senhjerneskadede og sikre sig, at de følger op på det videre forløb,” siger han. Og indskyder at overleveringen mellem instanserne jo ikke er blevet nemmere efter at politikerne har sparet socialrådgiverne væk fra hospitalerne. Ganske vist havde de heller ikke altid megen kendskab til apopleksi, men de havde dog ekspertisen inden for murene.

            Ikke mindst pårørendekurser savner Jørgen Meier. Hjernesagen kører pårørende kurser, men kun inden for det første halve år efter skadens indtræffen, men mange er på det tidspunkt slet ikke klar til at tage på kurser, mener Jørgen Meier. Familien fægter så frem i blinde i forsøget på at finde de bedste løsninger for den skadede såvel som for familien. Den er jo oftest lige så uvidende om skadens følger og omfang som mange af de kommunale sagsbehand-lere, hvilket skaber mange vanskelige situationer for begge parter.

            Trods skaden er Jørgen Meier fortsat i dag

aktiv og fast besluttet på at vinde ind på de tidligere færdigheder. Jobbet er erstattet med megen daglig træning, og desuden er han aktiv i forskellige sam-menhænge med at videregive sine erfaringer til professionelle, skadede og pårørende, om hvordan det er at blive kastet fra et travlt overlægeliv uden handicaps til et liv med synlige såvel som usynlige handicaps.

“Nu er jeg også snart så god til at spille bridge, at selv mine drenge synes, der er en udfordring at spille med mig igen, siger Jørgen Meier ikke uden en vis stolthed.”

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
29.11 | 16:17

Kære Jørgen. Dejlig læsning. Bedste hilsner Helle. ( www.HelleWenck.dk )

...
Du kan lide denne side