EKSEMPLER PÅ POSITIVE OG NEGATIVE OPLEVELSER

      Jeg er blevet bedt om eksempler på positive og negative oplevelser.

 

       Nogle positive:
       Pensionssagen kørte hurtigt igennem uden unødige forsinkende elementer.

Transport til Fysioterapi ridning og Fysioterapi i byen, blev klaret af 2 omgange over en kop kaffe, i sig selv en positiv 10 minutters historie med humoristiske elementer.

       En trehjulet cykel blev hurtigt udleveret, da jeg jo måtte kunne klare mig uden elcrosser, men kommunen fik aldrig modificeret cyklen, så jeg kunne cykle på den. Men der skal jo også være noget overladt til det personlige initiativ.

 

       Nogle negative:

       De negative oplevelser tager selvfølgelig længere tid, idet alle snubletrådene retfærdigvis må beskrives.

 

       Hussalg.  
       Jeg boede i et 2 etages hus hvor jeg havde fået en kørestol med hjem som hjælpemiddel.
      Jeg fandt situationen uholdbar, og da jeg stadig hverken kunne læse, skrive eller regne, ringede jeg til min sagsbehandler og spurgte fromt: ”Når jeg nu bor i et hus jeg ikke kan fungere i, kan I så hjælpe mig med at komme af med det, og finde en egnet bolig til mig”.


 

       SVARET var klart: Nej, det er kommunens  politik at borgeren selv er ansvarlig for sin boligsituation.
      - JA MEN – jeg kan altså ikke læse!

       - Ja, hvis du ikke kan fatte det, kan du få det skriftligt.
      Og med posten kom så ”BOLIGER FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE I KOLDING KOMMUNE”

       I denne står der:

                 ”Det er et vigtigt punkt i Kolding Kommunes ældrepolitik, at den enkelte borger har et reelt ansvar for sin egen livssituation. De kommunale servicetilbud sættes først ind når borgeren ikke selv magter sin situation. Det gælder også på boligområdet”.

      Kan man ikke læse, regne eller skrive, forventes det åbenbart at man stadig kan magte sin livssituation. Det gælder også på boligområdet.

 

Jeg fik fat i en Ejendomsmægler, og snart efter kom hun med en salgsopstilling: du skal bare skrive under der.

       -JAMEN – hvad står der?

       -Det er standard, så der står det der skal. Og i øvrigt har jeg hørt at du er interesseret i en andelsbolig i byggeriet lige derovre, sådan en har jeg også, og hvis du køber den skal du ikke betale salær for den. SÅ du skal bare underskrive der.

       -Jamen hvad skriver jeg så under på?

       -Det er standard så der står det de skal.

 

 

      Efter måske en times overtalelse skrev jeg under, og har således solgt mit hus og købt en andelsbolig, uden at vide hvad jeg skrev under på.


       HUSK PÅ, DER ER FORSKEL på at være kommet til bevidsthed, og være klar i hovedet, det sidste tager evt. flere år.


       Ringer en Leder eller Mellemleder og beder om hjælp til et helt simpelt problem som her, - SÅ TÆNK, de har ikke alle fået en hjerneskade.

 

       Min tanke ved sådan en henvendelse ville snarere være at vedkommende sad apatisk og initiativløs med en depression, HVEM af jer ville være bekendt at rin-ge om hjælp for at få solgt et hus, hvis ikke det var et uoverstigeligt problem i netop det øjeblik.

 

 

LEJLIGHEDEN, INDRETNING AF KØKKEN, NYBYGGERI

Jeg havde jo fået klar besked om at bolig måtte jeg selv sørge for, og da andelsboligen var nybygget betød det at jeg selv skulle vælge køkkenelementer.

       Det var jeg usikker overfor. Så derfor spurgte jeg den Ergoterapeut der kom fra sygehuset 2 gange om ugen for at træne mig i eget køkken, om det ikke var en ide at hun tog med, så hun ikke kom efter nytår og så et nyindrettet ubrugeligt  køkken. Det blev så dyrere end der fra bygherren var afsat. Jeg søgte så kommunen om hjælp til udgifterne

       Men nej jeg kunne ikke søge efterfølgende, så det ville de slet ikke gå ind i.

       Jeg henviste så til forløbet om hussalg, og at de havde sendt på skrift at jeg bare skulle se at få løst mine boligproblemer selv. Så ville de kigge på det.

 

At jeg havde fået indbygget en ovn i en højde jeg kunne håndtere kunne ikke bevilliges, jeg kunne bare låne en bordovn af kommunen, men der har aldrig været nogen ude at måle hvor meget køkkenbord jeg har: 60+73 cm. + et hjørne. Induktionskomfuret var kun prestigelir som ikke kunne bevilliges.
      Jeg bad om et skriftligt afslag, og opfordrede kommunen til at kontakte ergoterapeut Gerda, der havde haft mig i køkkenet på Vejlefjord.
      Under træningen der var min følelsesløse hånd faldet fra et grydehåndtag ned på den kogeplade mellem gryden og mig, som jeg lige havde brugt til stegning, jeg mærkede intet, og flyttede mig først bagud da Gerda kom løbende og råbte ad mig. Induktionskogepladerne blev bevilliget, ovnen ikke, men jeg må stadig låne en bordovn.

APOPLEXIKLINIK

       I 2006 følte jeg et behov for yderligere fysisk og kognitiv træning.

       Jeg kontaktede og blev testet på 2 klinikker i Århus.
      I første kvartal af 2007, ringede jeg 10-20 x daglig til kommunen, uden at det lykkedes at komme igennem til omstillingen.
      Da det således ikke var muligt at komme igennem til kommunen, der åbenbart var overrasket over at kommunesammenlægningen betød så stor telefonstorm, og da det blev åbenbart, følte man så heller ikke trang til at ændre på det. Ligesom breve heller ikke var noget man tog sig af.
      I samarbejde med Apoplexiklinikken sendte jeg en ansøgning om 5 ugers træning, ca. 50.000kr og ansøgning om kørekort og bil.
      Da jeg i maj var på Rehab messe i Fredericia, stødte jeg på DUKH, ”DEN UVILDIGE KONSULENTORDNING PÅ HANDICAPOMRÅDET”, havde jeg stadig intet hørt fra kommunen, og klagede derfor min nød til DUKH.
      Der sagde de: Intet problem, det er borgmesterens ansvar, skriv til ham og gør opmærksom på retssikkerheds lovens § 3 der omhandler kommunens pligt til at svare på borgernes henvendelser.   
      Korrekt i løbet af 3 uger havde jeg svar fra handicap afd. Du vil blive indkaldt til samtale om bil og kørekort om ca.6 mdr.
      Med træningssagen gik det trægt. I august fik jeg mundtligt afslag, og bad om et skriftligt. Efter 1 mdr. skrev jeg til social og beskæftigelsesdirektøren og spurgte om ikke retssikkerhedslovens § 3 gjaldt når det drejede sig omskriftlige afslag. Jeg fik så midt i oktober et skriftligt afslag med 4 ugers ankefrist, det var bare trist at brevet var dateret 4. september, så ankefristen var udløbet før jeg fik brevet.

      Kort sagt var Kolding kommune i stand til på baggrund af en sofa samtale med en fysioterapeut, uden brug af neuropsykolog eller AMPS Certificeret ergoterapeut og standardiserede tests, der udkommer med en score, der er sammenlignelig fra undersøger til undersøger, afgøre at jeg ikke havde behov for kognitiv træning.

       Jeg ankede, og fik besked fra statsforvaltningen om at sagen var tilbagevist til kommunen til fornyet behandling, med henvisning til flere paragraffer.
      En månedstid efter skrev jeg så til social og beskæftigelsesdirektøren at jeg havde fået omtalte brev, og jeg gik ud fra at det havde kommunen også, og hvad så med retssikkerhedslovens § 3!!! Det var 3. el-ler 4. gang i sagsforløbet jeg måtte gøre kommunen opmærksom på dens pligt til tilbagemelding.

       Der er langt flere snubletråde i denne sag der langt fra er afsluttet.

       Yderligere et kognitivt forløb hos en neuropsykolog betalte jeg selv idet jeg ikke orkede at søge kommunen.

 

Det foreløbig sidste i denne sag er følgende brev til statsforvaltningen i Åbenrå:

 

Til Statsforvaltningen Syddanmark

Det sociale Nævn

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Att:xxxx

 

Re:Journal xxxxxxx, Jørgen Meier xxxxxxxx

 

Jeg har flere kommentarer til sagen. Jeg mindes ikke at have sendt en klage 230609, men jeg ankede sagen i 08, hvor I tilbageviste den til Kolding til fornyet behandling.

                 Mine kommentarer kan opdeles i 2 grupper:

                  1) Selve sagsbehandlings gangen og

                  2) Den faglige behandling.

                

Ad1) Kommunen har ikke reelt behandlet sagen. Det begrundes med at jeg havde påtaget mig en udgift uden at have søgt først, jeg henviser til medfølgende bilag. Ved kommunesammenlægningen 010107, var det umuligt at komme i kontakt med kommunen i ca. 2½ måned da telefonerne permanent var blokerede.  
                 Personligt fremmøde var ikke muligt da adskillige adresser i Kolding kunne være i spil, ligesom rådhusene i Vamdrup og Lunderskov også var muligheder.
                 At afvise sagsbehandlingen med at jeg ikke havde opfyldt formalia, er dog et usselt, vissent ormædt figenblad at holde op for sig. Det giver ikke megen anstændighed.
                 At jeg 3 gange under sagens forløb må rykke kommunen og gøre opmærksom på at der findes en retssikkerhedslov, som kommunen flere gange til sidesætter uden konsekvens, gør sammenholdt med ovenstående at jeg føler at min retssikkerhed i forhold til Kolding Kommune er reelt ikke eksisterende.

 

                 Ad 2) En reel vurdering af mig har ikke fundet sted før afgørelsen blev truffet. Jeg har ikke mødt en neuropsykolog, jeg har ikke mødt en ergoterapeut, og fysioterapeuten der besøgte mig hjemme foretog ingen tests, hun har udelukkende observeret at jeg gik ind i stuen og gik ud for at åbne døren. Jeg har aldrig set et ”resultat” af denne kaffebordssamtale.

                  Slående er det faktum også at kommunen umiddelbart kunne afslå min ansøgning på de foreliggende oplysninger, men efter tilbagevisningen fra statsforvaltningen, var der pludselig en række spørgsmål der skulle afklares, hvad siger det om kvaliteten af første afgørelse?  

                  Forklaring om at jeg er læge, og at jeg derfor selv kunne træne giver jeg ikke meget for. Min praktiske viden om behandling stammer fra 70erne og tidligt i firserne, hvor behandlingen var sengeleje opbevaring til der var plads på et plejehjem, hvor man kunne sygne hen og få kontrakturer, jeg henviste til ”Levende død” i forbindelse med anken.

                  Det er fastslået at læger ikke skal behandle sig selv eller deres familie.
                 Indenfor fysioterapi består en stor del af arbejdet i at korrigere, jeg har ingen  mulighed for at observere om mine ben kommer for langt fra midtlinjen og om bækkenet hænger til den paretiske side, og hvordan min paretiske arm er positioneret, så meget mere som at jeg ikke har nogen brugbar stereognostisk sans (stillingssans) i venstre side. Dette vil min fysioterapeut Ferdinand Eschweider, Jernbanegade 5 i Kolding kunne elaborere en del på, (dette vil enhver fysioterapeut kunne forklare nærmere om).

                 Hvordan man kan argumentere: På ansøgningstidspunktet ønskede de at blive i stand til at køre i bil igen. De har efterfølgende selv vurderet, at de ikke bliver i stand til at køre bil. De har ikke yderligere konkrete mål for genoptræningen!!!

                  Ved dette menneske intet om kognitive skader, hvad med evnen til at planlægge og overskue sit liv, men det hører måske under et begreb som livskvalitet, der kun tages frem ved særlig festlige lejligheder. Sidstnævnte er et citat fra servicestyrelsens en-dagskonferencer om koordineret sagsbehandling.

 

                 Jeg vedlægger vurderinger fra Neuroklinikken og Apoplexiklinikken. Disse finder jeg langt mere seriøse end kaffebordssamtalen i Kolding

 

Oplæg fra konference om koordineret sags-behandling.

 

Kommunens testresultater fra før første afslag vil jeg gerne se, ikke resultatet af det rent fysiske forløb jeg blev tilbudt i Kolding, det kender jeg godt.

                 I øvrigt er jeg måske ikke bekendt med alle sagsakter og har ikke helt overblik over dem jeg har, og vil derfor gerne have fremsendt alle så jeg ved at jeg har dem.

                                

 

P. S. Jeg kan jo bemærke at det jeg har søgt svarer til det forsøg med ”brush up” kursus som Hjerneskadeforeningen i Århus, Århus kommune og Neurocenter Hammel har gennemført i 2008, hvor uhensigtsmæssige kompensationsstrategier kan aflæres og mere hensigtsmæssige kan indlæres, så færre ressourcer anvendes og energi kan frigives til øget livskvalitet.

 

                                   Med venlig hilsen Jørgen Meier

 

 

 

JEG ER BLEVET BEDT OM EN OPSKRIFT PÅ DET GODE SAMARBEJDE:

 

       Det er uanstændigt at hjemsende en senhjerneskadet, enlig eller samboende uden sikkerhedsnet.


Før udskrivelsen skal personen være tilknyttet et støttecenter for senhjerneskadede, eller en kontaktperson, og den person der er kontaktperson skal have mødt den skadede før udskrivelsen.
     
      Det kommer vi til at høre, at dette allerede funge-rer nogle steder:

 

1)  At kontakten til kommunen kan oprettes

2)  At blive hørt

3)  Faglighed er der mange steder, men ikke alle, som eks. følgende citat fra FOKUS 2004 nr. 2 viser:
"…så ringede kommunens ergoterapeut og spurgte efter min mand. Jeg forklarede hende, at han ikke kunne komme til telefonen, fordi han har en svær afasi. Så sagde hun: Nå! Men kan du så ikke bede ham om at ringe tilbage, når det er ovre"?
   Citatet stammer fra en kvinde, der ringede til HjerneSagen for at diskutere sin mands sag og er et af de mere groteske eksempler, som HjerneSagen er blevet præsenteret for.

4)  HjerneSagen har tidligere holdt kurser for sagsbehandlere, men ved sidste annoncering for ca. 3 år siden var der NUL ansøgere, så det vil ikke foreløbig blive gentaget med mindre der kommer en opfordring

5)  Erkendelse af huller i egen viden

6)  Ordentlig dialog

7)  Ingen uvederhæftig affejning, som du er læge, så du kan selv træne, eller når du ikke vil have kørekort, er der ingen mål med genoptræning.

8)  Brush up kurser. Hjerneskadeforeningen, Århus kommune og Neurocenter Ham-mel er i en dialog om at indkalde skadede til en neuropsykologisk vurdering 4 år efter udskrivelse. Der har som pilotprojekt været gennemført et sådant kursus med positiv tilbagemel-ding. I al beskedenhed var det netop det jeg søgte i 2007, og en dag bliver den sag vel afgjort.

9)  Start ikke med at spørge den skadede om uoverstigelige og eksistentielle ting, men besøg den skadede i hjemmet og observer .

 

 

 

AFSLUTNINGSVIS:


       HUSK AT DET ER OGSÅ EN FAGLIG KVALIFIKATION OG STYRKE AT VIDE HVOR EGEN VIDEN SLUTTER,
      OG MAN HAR BRUG FOR NYE

ØJNE

 

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side