PARFORHOLD OG SEXUALITET M.M.

     80 % af alle parforhold hvor den ene part rammes af en senhjerneskade går i stykker. Årsagerne kan utvivlsomt være mange og ofte kombinerede.

      60 % af alle ramte mænd oplever en grad af impotens, mange kvinder oplever også seksuelle problemer, hvorfor er ikke klart, der kan være tale om at skaden rammer på et sex relateret område.

      Det er også kendt at mennesker der oplever noget dramatisk, kan opleve sexuelle forstyrrelser. I forbindelse med apopleksi sker der skade på hjernens serotoninstofskifte, dette kan føre til depressioner.

      Af denne grund behandles mange fra starten med medicin der indvirker på serotoninstofskiftet, de såkaldte lykkepiller, disse kan i sig selv medføre impotens m. m.

 

      Men at de sexuelle forstyrrelser alene er ansvarlig for de mange brudte forhold lyder ikke sandsynligt, så vi må lede efter andre årsager. Et forhold der i forvejen er ved at revne, vil let brække helt, sex er her blot et punkt, der er til at sætte fingeren på. Mange bliver ændrede psykisk, så det ikke længere er det samme menneske, man giftede sig med år tilbage, disse ændringer, kan være forfladigelse, manglende empati eller grovhed i sproget. I øvrigt er det ikke altid den raske part der løber skrigende bort. Nogle af vi ramte vil ikke presses ind i uværdige skabeloner.

 

      Efter jeg havde nævnt impotens problemer for min fysioterapeut og ergoterapeut fik jeg pjecen ”apopleksi og sex” fra hjernesagen udleveret. Jeg læste den og fik min kæreste til også at læse den, men det var ikke noget hun ville medvirke aktivt til. Jeg kan godt forstå at det kan være grænseoverskridende at arbejde målrettet med sex og orgasme, så det lod vi ligge; men sexualitet er meget mere end samleje og orgasme. Jeg foreslog derfor at når vi sov sammen at hun lå på min venstre side, så kunne jeg vende mig om på venstre side og nå hende med min højre hånd, og mærke hende, om hun modtog mine kærtegn. Men nej hun ville ligge på den højre side så jeg kun kunne nå hende med min lammede og følelsesløse venstre hånd, så kunne jeg ikke mærke om det var dynen, hende eller måske støvsugeren der lå der. Der følte jeg mig virkelig afvist.

 

      En dag hun besøgte mig konstaterede hun:” det er lang tid siden du har besøgt mig, hvorfor kommer du ikke”

Jørgen: ” Jeg har været for træt”.

Kæresten: ” Jamen du kan da bare tage en taxa”.

Nej jeg kunne ikke bare lige tage en taxa, det var for kompliceret, hvornår skulle jeg bestille den til, og hvor lang tid ville de sidste forberedelser tage. Når overblikket er ikke eksisterende og plan-lægning er en by i Rusland, er der intet der er ”bare lige”

     ”Hvorfor er du så træt”?

      ”Jeg har lige været til træning”.

      ”Ja, du træner altid, og nu vil du også til at ride. Hvorfor træner du så meget, kan du ikke bare slappe af, blive liggende i din seng om morgenen, så skal der nok komme 2 hjemmehjælpere og vaske dig, give dig tøj på, og sætte dig op i din kørestol, de skal også nok komme og lægge dig i seng”.

      ”Nej, jeg vil træne og prøve at blive menneske og lære at klare mig selv”.

 

      Mit synspunkt vandt ikke megen forståelse, så efter 3-4 gange ugentlig i 3 måneder at blive bebrejdet at jeg ville fremad, syntes jeg ikke at jeg længere havde behov for hendes ”støtte” og gjorde forholdet forbi. Jeg besad simpelthen ikke den empati, der skulle til at acceptere at hendes behov var at have mig som nusse objekt og påklædningsdukke. Nej jeg var ikke rummelig nok.

 

      Skæbnens ironi blev at jeg 6 år senere måtte skrive følgende brev til hende.


Kære XXXX XXXXX

Som medlem af Danske Handicaporganisationers forretningsudvalg, og medlem af brugerrådet i støttecentret for senhjerneskadede, var jeg til dialogmøde med kommunen for et par uger siden.

Der kom der en XX XXXXXX hen til mig, ikke hende jeg har opereret, men en der har arbejdet på sygehuset. Hun fortalte at du har fået sclerose.

Det gør mig ondt at høre, men at du har fået arbejde i ambulatoriet lyder godt.

Jeg går ud fra at du er medlem af scleroseforeningen, og ved at den har to sclerosehospitaler i Danmark et i Ry og et i Haslev der kan man komme på 5 ugers ophold.

Desuden er det muligt at komme til Københavner hospitalet Montebello, der ligger på solkysten nær Malaga, opholdet, der er på 3 uger er gratis, men man skal selv betale rejsen derned.

Hvis du kigger ind på: 
www.joergenmeier.dk eller www.rolfmeier.blogspot.com.

Kan du se at jeg er kommet længere end til at ligge og vente på at 2 hjemmehjælpere kom og vaskede mig om morgenen, gav mig tøj på og satte mig op i min kørestol. Så min kamp for selvstændighed og at kunne klare mig selv er lykkedes.

Jeg synes også at du skal kæmpe.

Man har det bedre med sig selv og sin selvrespekt, ligesom det er lettere at opretholde et ligeværdigt forhold til sine børn og andre mennesker.

God kamp, jeg håber alt det bedste for dig.

Tak for hvad du gjorde for mig dengang, jeg har stadig min besøgsbog.

    Mange hilsener Jørgen

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
29.11 | 16:17

Kære Jørgen. Dejlig læsning. Bedste hilsner Helle. ( www.HelleWenck.dk )

...
Du kan lide denne side