PÅ SKINNER TVÆRS OVER CANADA

          Gennem 10 år har Thyra og jeg været i Middelhavet på krydstogt, i Grønland på krydstogt, i Kenya på safari, på Nordkap i bus. Thyra havde et stort ønske om at komme til Canada. Jeg har da heller ikke været uinteresseret, og da vi så så en rejse ”På skinner tværs over Canada”, og økonomien samtidig var PÅ PLADS var der ikke langt til beslutningen. Forår eller efterår, hvilket farvespil var mest spændende, der var kun ture i foråret så valget gav sig selv.

        Mødested i Kastrup. 9½ times flyvning via London og vi landede sikkert i Toronto. Vi trillede roligt til hotellet og sov godt med de forstyrrelser 5 timers tidsforskydning nu giver. Op og få morgenmad på hotellet. Herefter afgang til fods til metroen.

        Henning, rejselederen havde købt multikort til alle offentlige transportmidler i byen, skift fra metro til sporvogn, hvorefter vi gik til et gammelt destilleri, der nu var omdannet til et område med kunstværksteder, udstillinger og salg, ligesom der var udvalg af cafeer. Efter en time, så gåtur til en bybus, med senere skift til en anden linje, der førte os gennem Chinatown. Ved alle omstigninger var der gåture af en vis længde, så jeg sakkede uvægerligt bagud. Som regel lod en anden sig også agterudsejle med mig, så det gav lejlighed til mange spændende samtaler. Ved anden bus endestation steg vi af og skulle så gå hjem til hotellet. Her kom jeg så langt bagud, at jeg som aftalt var, vinkede farvel til Thyra og gruppen, satte mig ind i en taxa og kørte til hotellet. Eftermiddagen gik med en lille gåtur for at finde el-stik så vort med bragte arsenal af el-udstyr kunne benyttes, en snack og cola og en lokal ”fast food shop” middag i den lokale sushi- restaurant.                 

       Op næste morgen og pakke en ”sleep-over” til de 3 dage i toget, og resten i kufferten, der skulle i baggagevognen til vi nåede til Rocky Mouintains. I bus til CN Tower, verdens højeste tårn, hvor vi drønede op i 330 m. højde, med frit udsyn til alle sider så langt smoggen tillod. Hvor betongulvet var erstattet af glas, kunne jeg rigtig se og føle at 330 meter er højt oppe. Herefter retning mod USA, hvor vi på grænsen blev stoppet af det imponerende Niagara Falls. Jeg var her sidste år, se 2012 USA, dengang troede jeg det var ”once in a lifetime”, men nu stod jeg her igen. Stadig lige flot og imponerende med de store mængder blågrønne vand der over en 1600m. lang front faldt 50m. ned. Sejlturen i Whitewater lige nedenfor lige så spektakulær som sidst. Under aften gik turen tilbage til Toronto, hvor toget blev indtaget sent på aftenen ca. 7 timer forsinket. Vi blev tildelt 2 mands kupe med køjesenge om natten, om dagen skulle den være salon, men Thyra overtalte togbetjenten til at undlade dette. Er der noget som at blive lullet i søvn i en blød seng på et skib eller et tog der regelmæssigt ruller derudad.

       Godstransport har prioritet, dette sammenholdt med at banen er et sporet, gør at vi må holde på de korte vigespor mens godstog med op til 200 vogne suser forbi på hovedsporet, ja vi må vige da vort tog kun var 425 m. langt. Det forlyder at toglængden skal øges til omkring 2 km. Men om det kun gælder godstogene, ved jeg ikke. Jeg synes at vort tog var langt nok. Det er lidt besværligt at arbejde sig igennem et svajende tog med tunge døre, men det gik. Organisatorisk var toget delt i 2 idet der var 2 spisevogne og 2 udsigtskupler, så vi skulle kun være i bagerste halvdel. I Winnipeg skulle vi strække ben i et par timer, men på grund af et par timers forsinkelse blev det beskåret til en time, de andre gik til et shoppingcenter, mens jeg holdt mig på stationen, hvor jeg fandt et jernbanemuseum, spændende. Men en dansk museumsmand kunne med en ændret opstilling og flydende historiefortælling gøre det til et scoop på turen. Landskabet ændrede sig fra sumpagtigt til prærie som vi kender det fra gamle amerikanske film. Trøstesløse vidder med en enkelt vej. Et vandtårn ved en ubevogtet jernbaneoverskæring, så der var vand til damptogene. Efterhånden kom der bjerge i det fjerne, og som vi kom tættere på så vi at nogle var hvide på toppen. Så blev det tid til at få en rigtig udsigtsvogne koblet ind midt i toget, en togvogn hvor vognbund og sider op til undersiden af vinduerne er helt normale, men herfra erstattes vægge og loft af glas, så udsigten i Rocky Mountains var helt uforstyrret.

        Vel ankommet til Jasper, lige indenfor grænsen af Rocky Mountains, forlod vi toget, og lod os transportere videre med bus.

       I Jasper stod vi af toget, fik udleveret kuffert fra bagagevognen og på vej til hotellet var den første sightseeing., der inkluderer bjerge, søer og vandfald. Næste dag videre ud i bjergene. Dagens højdepunkt var omstigning til en specialbygget bus der kunne klare en stigning på 36 %. Det blev dog ikke nødvendigt vi kørte på 32 % stigning op på en gletcher 9x3 km og hundreder af meter tyk. Her stod bussen fint fast på sine 6 traktordæk. På Gletcheren blev vi lukket ud og kunne gå en tur, dog kun indenfor keglerne. Udenfor var isen ikke opmålt, og vi kunne træde ud i et område med slush–ice. Det ville være dødelig koldt. En sort bjørn ved vejkanten var også inkluderet i programmet. Indkvartering i Banf, hvor vi skulle overnatte 2 nætter. Så var vi nået til civilisationen med trafik og larm i restauranterne. Heldigvis var temperaturen så vi kunne spise ude.

       Rundtur i Banf national park. Vi forlod så Banf. Så stod den igen på jernbane, ja sådan at forstå, at vi stoppede i kicking horse passet der er berømt for spiral-tunnelen http://www.youtube.com/watch?v=7rNofetNwIY , hvor tog snor sig langsomt op i højden. Udenfor ville sporene blive så stejle at alm. Tog ikke kunne holde kontakten til sporene. Herefter holdt vi ind hvor det sidste søm blev sat i den transkontinentale jernbane. Det var oprindeligt af sølv men blev senere udskiftet. Her stod også en gammel bremsevogn, som de tidligere tog var udstyret med. Og her som i Afrika og Danmark finder man hollandske farmere, der har gjort det godt. Næste dag var en lang køretur der dog startede hos en vinbonde med vinfremstilling og smagsprøver, så faldt turen ikke så lang. Rocky Mountains gav mindelser om Alperne, så jeg spurgte om the Rockies også var dannet under den alpine foldning, nej-nej, de var langt yngre.

       Sidste hotel i Vancouver. Her igen 2 nætter. Diverse udflugter til, vi sejlede til et kvarter, der havde en speciel udvikling i 70erne. Næste dag taxa til antropologisk museum, hvor jeg begik den bommert at spørge efter afdelingen der fortalte om indianerne.  Den fandtes ikke, i det hele taget var der ikke noget der hed indianere, men der var en udstilling for first nation population. Den afdeling lignede til forveksling det jeg havde ventet af indianer afdelingen. Sidste formiddag hvilede jeg i hotelsengen, så jeg var klar til hjemrejsen, der jo trak lidt ud da toget fra Kastrup var delvist aflyst grundet sporarbejde, og de stod på bus Odense – Vejle.

Sent hjemme efter endnu en super rejse.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side