UAFHÆNGIGHED PÅ EN CROSSER - SKØNT

ENDAG-TURIST MED CROSSER 1 - ÅRHUS


Efter min gamle crosser brød totalt sammen, har jeg købt en fabriksny, Jeg har søgt kommunen, men der går 10 måneder før der kommer en afgørelse! Skulle jeg sidde indendørs i den tid og blive ringere, Nej jeg købte en selv. Den kører stabilt, med god vejbeliggenhed og god batteriholdbarhed. Jeg har troen på at når jeg kører af sted, kommer jeg også tilbage. Det er en god fornemmelse. Nu skulle mulighederne udforskes Jeg købte en D S B billet og bestilte plads til crosseren, og kom på toget 8.40 fra Kolding. Ankommet til Århus trillede jeg hen på Turistbureauet. Her fik jeg et kort og et par papirer, om basaren, Steno museet og historisk museum. Herefter gik turen til Marselisborg havn Hvor Ludvig bor fast på det gode skib Luanda. Jeg kender Ludvig fra Brainstorm, hvor han har været min skipper de sidste 3 år. Ludvig var ikke hjemme, men ved sejleres hjælp fandt vi dog hinanden og fik frokost på marinaens restaurant. Herefter en tur op ad Å-boulevarden. Denne er siden jeg boede i byen, blevet åbnet, og i stedet for osende biler, og en skummel Klemensbro, hvorunder finurlige stoffer blev solgt ligger hele området åbent og venligt og tankerne henledes ti Nyhavn og fortovsrestauranterne langs Seinen, herefter Vesterport torv, op ad Langelandsgade til Steno museet. I den medicinsk historiske samling, var det første jeg så. Den ultra moderne Bird Mark 7 respirator jeg betjente på neurointensiv afdeling midt i 70'erne. Ak ja tiden løber. Ved lukketid blev jeg smidt ud. Så gik turen omkring det gamle kunstmuseum, der nu er blevet geologisk institut, så mod Hasle hvor jeg har en søn og svigerdatter boende. De bød på en god middag, Så var det tid at tage til banegården. På toget, togskifte i Fredericia, og 23.30 Sad jeg på Kolding banegård igen. Så gik det over stok og sten til min varme stue, det kunne godt bruges her i november. Om ti dage gentages turkonceptet til Odense, hvor jeg så skal spise med de sønner der bor der eller i hvert fald en af dem. Til foråret Kommer der en lignende tur til København, evt. med en overnatning.
Hvordan klarede crosseren det strømmæssigt. Jo opladeren til i toget. På marinaen havde Ludvig det mellemstykke der skulle til for at crosseren kunne lade under frokosten, og under middagen kunne hoveddøren stå på klem så ladeledningen kunne række ud på trappen, de bor øverst, og der er elevator. Alt i alt en tur uden problemer - just do it.

ENDAGS-TURIST MED CROSSER 2 - ODENSE

                   
Efter den vellykkede endags-tur til Århus, fik jeg blod på tanden til også at afprøve en tur til Odense.

Billetter og pladsbilletter blev bestilt og købt til 24.11.

Imidlertid skete der det at vinteren kom til Danmark, med lavere temperaturer på denne tid end i mange år. Som dagen nærmede sig, lovede meteorologerne blæst og heldagssne. På det tidspunkt tænkte jeg på at trække stikket ud og blive hjemme.

Men på den anden side kunne det også blive en udfordring at holde hus med varmen og strømmen. Udfordringer skal man ikke gå af vejen for, de skal tages op, indenfor fornuftens grænser.

Jeg måtte overveje hvor der var ly at finde i Odense. Det er en helt anden udfordring end i Århus, hvor jeg har boet i en årrække og derfor kan finde rundt og kender flere steder hvor jeg kan køre ind. I Odense er der banegården, Magasin, Brandts klædefabrikker, Rosengård centret. D S B museet og sikkert flere steder. Efter råd fra min 90-årige berejste moster ringede jeg til turistbureauet i Odense og fik tilsendt et bykort og lidt brochurer.

Ankommet til Odense kl. 9, gik turen til turist bureauet, hvor jeg fik udpeget Bazar Fyn og en overdækket arkade i centrum. Herefter gik turen til Sygehuset for at træffe en tidligere kollega. Han var der ikke, men jeg fik talt med hans sekretær, der på et tidspunkt spurgte, om jeg skulle tale med ham som patient, ”Nej da, synes du da at jeg ser sådan ud”, så så det ud til at hun havde svært ved at finde et passende svar, men det er selvfølgelig også et lidt flabet svar nede fra en crosser.

Herfra gik turen til H C Andersens hus, som jeg aldrig tidligere har besøgt. Her fik jeg lov til at sætte crosseren til en stikkontakt. Besøget blev dog ikke så langt, der var stole at sidde på, men ikke så man kunne se udstillingen samtidig, så bentøjet holdt ikke til en time, og jeg fik ikke læst ret mange oplysninger.

Turen gik så til Bazar Fyn, spændende, med mange spændende ting, eksotiske varer og flere etniske restauranter, så det blev til persisk buffet til frokost til mig, og lidt strøm til crosseren.  

Fra 80èrne mindes jeg at, der i forhallen på Falck-stationen var et katastrofe scenarie, et område jeg jo har beskæftiget mig med professionelt i årevis, jeg ville hen og gense det. Jeg trillede stille af sted, sådan som jeg huskede kortet, afstanden stemte ikke, men at sidde på en crosser i blæsevejr og folde et kort ud og få styr på det er ikke tillokkende, da der ikke var nogen sol var det ikke let at få styr på verdenshjørnerne. Jeg havnede på havneområder, og så var det jo bare at følge kajen ind til centrum, herfra kunne jeg let finde vejen. Jeg fik en længere snak med et par medarbejdere, før jeg igen begav mig ned mod banegården, som en af sønnerne bor nabo til.

Vi mødtes, gik op og fik en kop kaffe, herefter fixede sønnike min computer.  

Vi kontaktede så tvillingebroderen, så vi alle mødtes i Bazaren, hvor aftensmaden så stod på indisk buffet og strøm. Den ene søn tog hjem for at læse til den eksamen der lå 2 dage senere. Jeg hyggede mig så med den anden, der så fulgtes med mig til stationen, da jeg skulle til at tage hjem,

 Efter en ukompliceret hjemtur, stod der en taxachauffør til at få mig ud af toget, jeg kom ud på liften, ”landgangen” blev taget, og toget kørte, og så ville liften ikke sænke sig ned, efter nogen tid, blev der fremskaffet nye batterier, og efter yderligere noget baksen, fik jeg fast grund under hjulene igen, så jeg kunne nå hjem lidt over elleve.

Det gik fint med både strøm og varme, men bortset fra en ½dags juletur til Ribe, bliver der ikke flere ture i vinter.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side