Fotoalbum

Jeg havde planlagt 2 dage på sømandshjemmet før afrejsen, det var en god disposition, idet toget skulle ankomme et par timer før mønstring, men på min rejsedag var det et par timer forsinket, men med 2 dage i byen til at se på skibe var der ikke noget stress. Sømandshjemmet var moderniseret for et par år siden. Bagagen op og så ned på havnen.

Ved aftentid fandt jeg Tenacious. Hun lå der blandt de andre skibe og adskilte sig ikke fra de andre. Hvad skulle hun dog som andre ikke kunne. Ret ubemandet så hun ud, men hun skulle jo også have ny besætning næste dag.

Næste dag på kajen, et par mennesker står/sidder og venter, et par friske, og en spastiker i kørestol,

Om bord en hemiplegiker i kørestol. Niel og hans datter. Elaine havde jeg da set på Sømandshjmmet, og lige nået at høre at de også skulle på Tenacious.

Her er så en af de ting der adskiller hende fra alle andre skibe. Bagbords udendørs elevator til kørestole, fra hoveddæk til agterdækket med broen, der er ogsåen til styrord og en fortil i midten til fordækket. På dækket ser vi en påskruet liste, en ledelinie, så blinde kan føle at de er midt på dækket, og kan blive ført til en trappe op eller ned.

Her er vi så indendørs, ved køkken og lille messe, nedgang til køjerne, og til store, lover messe.. Der er her som mange andre steder helt umotiveret en del runde stolper fra gulv til loft, eneste funktion er vist personstøtte til dem der har brug for det. Til venstre anes en af de tre indendørs gennemgående elevatorer, striberne i gulvet markerer sikkerhedszonen for dørene.

En ting er de fysiske rammer, men den fastansatte besætning er helt igennem indstillet på at drage omsorg for handicappede, se mange eksempler senere. Men straks efter vi er ombord, bliver der udleveret gummistøvler, pu-regntøj, sikkerhedsbælte, klatresele, herefter er der evakuerings- og brandøvelse. Alle samles ved deres evakuerings station og tager redningsvest på. Ved brandalarm, samles alle på dækket, og elevatorer må selvfølgelig ikke bruges. Kørestolsbrugere kører eller køres til nærmeste trappe, hvor der så findes et evakueringshold, der har grej, og er instrueret i at hejse kørestole incl. brugere op på dækket. Ved første og eneste uvarslede øvelse var alle mand på dæk på 4 eller 4½ minut.

Her er Villiam med sikkerhedsbæltet. Det er et svært nylonbælte med et stykke tovværk, med en stor karabinhage for enden, så man kan hægte sig selv fast eller en anden kan gøre det hvis situationen kræver det. Der er altid vagthold på dæk. I tilfælde af mand over bord, skal en fra vagtholdet op i riggen, for at holde udkig og dirigere gummibåden hen til den forulykkede. Derfor skal der altid være en fra vagt holdet der har,

klatresele på, Her demonstrer William sin, det er næsten som faldskærms seletøj. Alle friske bliver sendt op før vi forlader havnen, vi andre får tilbuddet om at klatre op senere, når de har set hvad vi kan. ALLE kan komme op hvis de vil, med mere eller mindre hjælp.

Godt vejr, alle der har tid nyder det gode vejr på dækket. Juliet holder på gelænderet netop hver der er en forhøjning, med kontur som et skib, så man kan føle hvad der er for og bag. Igen en markør for blinde. Nogle holder sig dog under dæk, alle er trætte, nogle sover. Alle har vagter (sejlvagt, ankeragt og havnevagt), af 4 timers varighed så døgnet bliver slået i stykker og man ved snart ikke om det er solopgang eller solnedgang, ør man har set på kompasset, desuden der der messe tjans, forberede maden, dække bord incl. non-slip dækkeservietter og vaske op. Så efter et par dage, kan man sove når som helst.

Her er netop nogle der sidder og stener, af træthed. Koøjerne giver en del underholdning, i hårdt vejr kommer de under vand. Vandet bliver presset ind for neden og kører rundt, luft bliver der også fanget, så det er som at kigge ind i 3 vaskemaskiner, der centrifugerer medd for meget vand i.

Vi ligger for anker i ly af Skagen, og jeg vil også op i riggen . Klatreselen kontrolleres, og en sikkerheds line bindes på.

Så opad med følgeskab af 1. styrmand og bådsmand. Halvejs oppe. stop Jørgen du har blod på hånden. En hurtig inspektion. Det er bare fordi jeg ikke kan strække venstre lillefinger så den bliver mast mod stålviren når jeg griber fast, og flænset lidt når jeg trækker mig op i den hånd. alt i alt overfladisk og betydningsløst, så vi fortsætter.

Så er jeg ved at være ved 19 meters platformen. Jeg skal bare lige gennem hullet. Styrmanden er smuttet i forvejen. Jeg hægter mig fast med karabinhagen, og får fjernet sikkerhedsrebet fra seletøjet og kommer op, får sikkerhedsrebet monteret igen og kan stå og nyde udsigten sammen med James. Kort efter kom Adrian også, fin udsigt til Skagen og den tilsandede kirke. Noget af en oplevelse, og så for egen kraft.

Ja så står vi der. Det var så de friske og de gående handicappede, men

kørestols brugerne, fik også tilbuddet, her er det den svenske på vej, Niel og Alon kom også op.

Her Niel.

Alon i gang med sweatting rope. Ja at trække i tovværk er en videnskab, med mange ordre pull two, six hiv, ease to the pin, fasten, come up (lad tovet falde, slip, sweat the rope

Så er der gang i bølgerne 2-4 m. høje. Når man står ved rælingen og kigger ned, ser det ud som at dækket hælder 45 grader. Men det gjorde det ikke. Krængningsmåleren viste at den maximale krængning havde været 35 grader, men alligevel

Her ses effekten i beboelsen.

Adrian styrer, er sat i rorgængerstolen. Der jo er et særsyn for dette skib. Da vi rigtig gyngede måtte jeg også op og spændes fast. Jeg kunne slet ikke stå uden at have noget at holde i, og roret er ikke velegnet til det formål.

Efter at have rodet med tovværk i lang tid i regnvejr, været nede og spise, er det en fantastisk oplevelse at komme på dæk, med solen der titter gennem huller i skyerne, og beskinner de hundreder af hvide sejl overalt omkring en.

En helt rolig havoverflade. Det har været en hård tur, med mangel på søvn, mange trapper, det var svært når skibet krængede meget. Overanstrængte, smertende muskler. til sidst når jeg stod ved en trappe, skulle jeg lige overveje om jeg kunne komme op/ned d.v.s. trække mig op i højre arm, eller støtte på højre arm og lægge vægten på væggen via højre skulder. jeg fik lige brugt elevatorerne et par gange de sidste dage. Men de gode oplevelser hver dag er det hele værd. Jeg kan kun anbefale en sådan tur, men kun hvis man virkelig kan lide at sejle, og er indstillet på at det ind imellem er hårdt.

Her et meget specielt skoleskib "Shtandart " fra Rusland, se mere

på dækket er der en del af disse kanoner

her er historien om dette særprægede russiske skoleskib

her er den faste besætning på Tenaciuos

Nanna, fra Egmont højskolen, fortalte sidste år om et tall-ship, jeg nok kunne sejle på, som handicappet. Det måtte prøves. Jeg fandt et togt nemlig årets Tall-ships races, delen fra Antwerpen til Ålborg. Et problem er at jeg ikke bare er fysisk handicappet, men efter min hjerneblødning er jeg senhjerneskadet, og har kognitive vanskeligheder. Så det selv at finde til Antwerpen, og finde et skib der, var en skræmmende udfordring. Men jeg kunne engang finde rundt i Afrika, nogen gange efter kun mundtlige instruktioner, og fandt altid frem. Efter en måned bestemte jeg mig for at, det skulle jeg kunne. Min ”rejseeksamen” havde jeg jo bestået, se www.joergenmeier.dk under rejser, rejsen til Berlin "En ordentlig en på opleveren". Rejsen derned gik uden store problemer, men med en række pudsige oplevelser.  

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.09 | 08:13

Hej Jørgen man bliver helt stolt når man læser at du har kæmpet dig op fra en kørestol og tros alt ha et nogenlunde ha et godt liv. Tak for en god ferie knus

...
16.11 | 12:24

Hej Jørgen. Vi glæder os til at møde dig og høre din historie her på SOSU Fredericia :) Knus Karina

...
12.11 | 13:38

Hej Camilla. undskyld, du er faldet ud, jeg husker dig ikke og helerikke hvad jeg har lovet at sende Venlig hilsen Jørgen

...
27.06 | 17:57

Hej Joergen en hilsen fra Elsa Roost jeg har besøg af min mands søster Carins mor ane Marie aistrup vi ville se dine billede på din hjemme side . En hilsene

...
Du kan lide denne side